Mere natur i landbrugslandet
Et samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund, biavlerne og NaturErhvervstyrelsen har betydet, at Miljø- og Fødevareministeren i dag har præsenteret et forslag, der giver landmændene mulighed for at indrette deres brakarealer til bedst mulig gavn for biodiversiteten – og dem selv.
Landmændenes brakarealer har længe været ensbetydende med græsarealer, der ikke gavner biodiversiteten, og som i tillæg er blevet slået, når fx agerhønsene kunne bruge det som ly i ynglesæsonen.
Det har Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen i dag præsenteret en løsning på. Løsningen er blevet til i tæt samarbejde med Danmarks Jægerforbund og Danmarks Biavlerforening.
Danmarks Jægerforbund har blandt andet bidraget med ekspertviden på området.
Løsningen bygger på en anderledes fortolkning af EU-reglerne og giver nu landmændene mulighed for at så vildtvenlige agre på deres brakarealer uden at skulle slå det i eftersommeren. Tiltaget fremmer biodiversiteten, og dermed er landmændene stadig berettiget til at få støtte for arealerne.
Det var formanden for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen, der sammen med Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen, kunne fortælle om fremtidens brakarealer på en mark i Sydsjælland.
De arealer, som er udlagt som brakmarker, kan landmændene nu udnytte ved at anlægge vildtagere, der blandt andet giver føde og ly i specielt ynglesæsonen til gavn for vildtet.
Glad minister, jæger og landmand
Som reglerne er i dag, skal landmændene udlægge 5 procent af deres arealer som såkaldte MFO-arealer. Hertil tæller blandt andet brakarealer. Reglerne for brak har hidtil været, at de skal slås i eftersommeren, hvilket har harmoneret dårligt med naturen og vildtets brug af områderne.
- Sammen med landmændene er vi nu i stand til at skabe nye og markant bedre levesteder for markens vildt. De arealer, som er udlagt som brakmarker, kan landmændene nu udnytte ved at anlægge vildtagere, der blandt andet giver føde og ly i specielt ynglesæsonen til gavn for vildtet, forklarer Claus Lind Christensen, og fortsætter:
- Samtidigt giver det også en større insektrigdom og gavner bierne, som igen giver en bedre bestøvningen af landmandens afgrøder.
Også Miljø- og Fødevareministeren er glad for at kunne invitere mere natur ind i landbrugslandet:
- Vi skal give landmændene lyst til at lave natur. Med dette tiltag bliver det lettere for landmændene at så planter på brakmarkerne, som øger naturværdien i det åbne land. Det er et godt eksempel på et tiltag, som gavner miljøet og giver plads til et konkurrencedygtigt landbrug, siger Eva Kjer Hansen i en pressemeddelelse på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside.
Tiltaget er en naturlig forlængelse af det arbejde, som Danmarks Jægerforbund har gjort for markvildtet igennem Markvildtprojektet og dets underprojekter. Det kan du læse mere om her.
Fakta om brak og de nye regler
- I dag har reglerne medført, at brakområderne hovedsageligt består af græs, der skal slås.
- Hvis alle 5 procent af landbrugslandet, der er MFO-områder, bliver til brak, så er der tale om cirka 130.000 hektar - svarende til Lolland. I bedste tilfælde forventer Danmarks Jægerforbund dog at cirka halvdelen af arealet gøres vildtventligt.
- Oven i det ovenstående areal kommer de frivillige brakområder, som alene udgør 20.000 hektar i dag.
- Landmanden kan nu benytte de arealer, han alligevel skal lægge hen, som et middel til at skabe mere natur på sin ejendom til gavn for hans jagtlejere, samt at fremme de insekter, som er gode for hans marker. Samtidigt er tiltagene bi-venlige, og det medfører, at de nærliggende marker bliver bedre bestøvet.
