Fra tanke til handling

Ikke sjældent sker det, at vi tænker noget, sjældnere handler vi på det. Denne historie handler om, når tanke bliver til handling, og hvorfor det en gang imellem er så vigtigt at handle på tanken.

Det er altid let, i bagklogskabens klare lys, at se, hvad man skulle have gjort, og hvilke tanker man skulle have handlet på. Anderledes er det, når man står over for en ny tanke og skal vurdere, om der skal handles på den eller ej. Af og til kan handlinger blive forhastede og andre gange udeblive.

Den forhastede handling

Jeg husker specielt én af mine forhastede handlinger. Jeg var på bukkejagt i Dorset i England, hvor jeg som så mange andre gerne ville nedlægge en rigtig stor buk. Vi havde jaget et par dage, hvor vi var tidligt oppe og kom sent i seng. Jagten foregik i det typiske sydengelske landskab med tætte levende hegn for hver lille parcel, der besværliggjorde muligheden for at overskue, hvad der skete på den næste mark.

Efter vi havde opgivet vores forehavende denne morgen, ville stalkeren lige køre forbi et lille sted, som han endnu ikke havde haft mulighed for at besøge i sæsonen. Vi stoppede bilen, og stalkeren lukkede sin hund ud af bilen, for at den, ligesom han, kunne lade vandet. Alt sammen foregik lidt højlydt, men da morgenens jagt alligevel så ud til at være forbi, lagde jeg ikke noget særligt i det. Jeg gik stille og roligt hen til en af de karakteristiske jernlåger, der holder kreaturerne inde på markerne, og her fik jeg øje på en buk ud over det sædvanlige. Den stod vel 80 meter væk og kiggede lige på mig. Dens opsats så nærmest ud til at være groet sammen på de nederste 10 cm, og den var kraftig og høj som bare pokker. Det var en helt uvirkelig situation.

Jeg vinkede hurtigt stalkeren hen, så han kunne give mig "thumbs up" til at skyde. Hans udmelding var:

- What the fuck . Shooooot!

Og i min iver for at få udnyttet denne chance handlede jeg forhastet og tog anlæg midt på den låge, som jeg stod ved. Det var et dårligt anlæg, fordi lågen kun var bundet fast i siderne med små rebstumper. Selvfølgelig resulterede dette i mange nætters drømme, hvor hele situationen gentog sig, og hver gang gik skuddet lige meget forbi bukken. Mit livs buk.

Den udeblevne handling

At en handling kan udeblive kan have mange årsager. Jeg har været buejæger i nogle år, og et lidt sjovt eksempel på årsag til udeblivelse er, at hver gang jeg har været tæt på mit mest efterstræbte bytte med buen, en voksen buk, har jeg været ude af stand til at trække buen på grund af bukkefeber. Denne situation vidner om, at selvom valget om handling er truffet, kan udefrakommende ukontrollerbare påvirkninger have indflydelse på handlingen.

Tanken

Jeg fik i april 2012 konstateret GIST- cancer i mavesækken - med spredning til leveren. En diagnose, som fremkom på grund af handling. Jeg havde siden slutningen af 2010 døjet med mavesår og ville ikke længere affinde mig med lægens udskrivning af Lansoprazol og insisterede på en kikkertundersøgelse.

Undersøgelsen viste en tumor på 13 cm i maven, og herefter gik det stærkt. Både i det offentlige og velfungerende sygehusvæsen, men også inde i hovedet på mig. Jeg var hunderæd. Og efter en skanning havde vist spredning til leveren, var spillet så godt som ude. De talte om, hvor fremskreden canceren var, og at der ikke var lang tid igen. Jeg gik derfra med den besked, at jeg skulle gå hjem og få ordnet fornødenhederne, for det kom desværre til at gå stærkt, var deres erfaring.

Efter at en biopsi var blevet taget af min lever og sendt til farveprøve, blev jeg indkaldt til endnu en kikkertundersøgelse på Aarhus Universitetshospital, og her satte lægen sig ved min side inden undersøgelsen, lagde hånden på min skulder og sagde:

- Der er nogen, der holder hånden over dig.

Det havde vist sig, at min sygdom var en meget sjælden og knap så aggressiv type, som gav mig mulighed for at overleve en god tid endnu. Denne besked var som at få livet forærende igen. Og den fik mig til at tænke på, at jeg ville lave en indsamling til fordel for Kræftens Bekæmpelse blandt de danske jægere. Dels for at støtte op omkring Kræftens Bekæmpelses fantastiske arbejde, men også for at give jægerne en mulighed for at vise den øvrige ikkejagende befolkning, at vi jægere tager del i en af det moderne samfunds store problemstillinger.

Fra tanke til...

Nu skete der imidlertid ikke rigtig mere i retning af indsamlingen. Hverdagen kom langsomt snigende ind bagfra, og jeg fik endnu en gang ikke handlet på min tanke. Jeg lærte at leve med min sygdom, som på det tidspunkt var under kontrol med et lægemiddel med kun ganske få ubehagelige bivirkninger. Tiden gik, og jeg gjorde intet i retning af tanken.

Handlingen

Fredag den 16. januar 2015 blev en skelsættende dag i mit liv. Jeg blev af lægerne i Aarhus erklæret terminal. En terminalerklæring er en endegyldig besked fra lægerne om, at de ikke kan gøre mere medicinsk. Min kone og jeg græd det meste af den lange vej hjem til Nordjylland. Og vi blev begge enige om, at dette var det ultimative vink med vognstangen om, at nu var det nu, hvis vi skulle gøre alvor af tanken med indsamlingen. Herefter gik det stærkt.

Vi fik nedsat en komité, ansøgt om indsamlingstilladelse, oprettet en konto, oprettet MobilePay og Swipp-nummer samt oprettet en gruppe på facebook. Og hurtigt var Jægere mod Cancer en realitet. Og den tog form, både i facebookgruppen, men også inde i mit hoved. Det var dette, jeg ville bruge min sidste tid på. Vi fik tilmeldt os til Outdoor 2015-messen i Aalborg Kongres og Kultur Center, og her blev indsamlingen modtaget meget flot af jægerne. Efter messen kunne vi således i studiet på TV2 N overrække Kræftens Bekæmpelse en check på de første 65.000 kr.

Vi har siden deltaget i tre jagtmesser og talt med rigtig mange jægere og er i skrivende stund oppe på 154.534 indsamlede gode danske kroner til Kræftens Bekæmpelse.

Noget, vi har erfaret, er dog, at når vi har talt med jægerne og fortalt dem om vores sag, så er der desværre også her lidt langt fra tanke til handling. Næsten alle, vi taler med, giver os et skulderklap og giver indtryk af, at de synes, det er en rigtig god idé. Men de allerfleste handler ikke på det. De går videre uden at handle.

Opfordringen

Det er vigtigt for mig at sige, at alle bidrag er velkomne, og alle bidrag hjælper. Så min opfordring er: Næste gang du tænker "Det er dæleme en god idé", så støt, for det er DIN støtte, der gør en forskel. Lad ikke handlingen udeblive, hvad end der ligger til grund. Støt hellere i dag end i morgen.

Tekst: Glenn Mosbæk Hegaard

Støt op om sagen

• Støt Jægere mod Cancer direkte: MobilePay eller Swipp 52305062.
• Støt Jægere mod Cancer ved at købe støtteprodukter.
• Følg indsamlingen på facebook, hvor også støtteprodukterne kan bestilles.
• Meld dig ind i Facebook-gruppen "Jægere mod Cancer".