EU’s våbendirektiv: Læs om betydningen for danske jægere
De europæiske jægeres sammenslutning, FACE, har været igennem EU-Kommissionens udspil til et nyt våbendirektiv med en tættekam. Det har vores våbeneksperter nu også sammen med Nordisk Jægersamvirkes EU-lobbyist. Her er hvad det potentielt kan betyde for den danske jæger, og hvad DJ mener.
Siden de tragiske terrorhandlinger i Paris har det stået klart, at EU-kommissionen ville åbnevåbendirektiverne og se på potentielle stramninger. Fra dag ét har Danmarks Jægerforbund - i samarbejde med FACE og Nordisk Jægersamvirke – arbejdet for at gøre europapolitikerne opmærksom på, at det ikke tjener kampen mod terror, at indføre en hovsa-lovgivning, som rammer lovlydige jægere over en bred kam.
Som udgangspunkt mener Danmarks Jægerforbund - og FACE – at våbendirektivet er det forkerte værktøj til at bekæmpe terror og radikalisering.
Derfor har Danmarks Jægerforbund udarbejdet en liste over de 14 punkter, der medfører ændringer i våbendirektivet. Det er dog langt fra alle, der betyder ændringer for alle danske jægeres jagtudøvelse, da Danmark enten allerede lever op til stramningerne, eller fordi de ikke har indflydelse på muligheden for at gå på jagt.
Danmarks Jægerforbund vil fortsætte arbejdet imod de stramninger, der har negativ betydning for danske jægere og deres mulighed for at udøver jagt. Det er et arbejder, der fortsættes sammen med vores europæiske søskendeorganisationer og via vores nordiske lobbyist i Bruxelles.
Få overblikket over ændringerne i våbendirektivet
Ændringer i våbendirektivet med kritisk betydning for danske jægeres jagtudøvelse, og som DJ arbejder intensivt imod:
- Krav om at der forevises papirer på en bestået helbredsundersøgelse i forbindelse med våbenkøb og fornyelse af våbentilladelser.
- Kommentar: Går EU-Kommissionens andre forslag igennem, vil dette forslag potentielt betyde, at jægere skal til helbredsundersøgelse hvert femte år.
- Handel med våben mellem private forbydes.
- Halvautomatiske våben, der ligner fuldautomatiske, må ikke længere ejes af private.
- Kommentar: Dette tolker vi, som våben der i deres funktion ligner militære våben ved at kunne skyde adskillige skud ved kun én berøring af aftrækkeren. Definitionen af disse våben i direktivforslaget, åbner dog for mange spørgsmål om fortolkningen heraf.
Ændringer i våbendirektivet der medfører unødigt besvær for danske jægeres jagtudøvelse, og som DJ også arbejder imod:
- Lyddæmpere skal nummereres. Derudover skal våben være nummereret på systemet.
- Kommentar: I dag er alle danske våben nummereret, mange på eksempelvis piben. En ændring vil potentielt medføre unødigt besvær for jægerne.
- Våbentilladelser skal senest fornyes efter 5 år.
- Kommentar: I dag skal tilladelser til rifler fornyes efter 10 år, mens tilladelsen til haglvåbnet ”følger” jagttegnet, der skal fornyes årligt. Samtidigt vil forslaget medføre en unødig øget arbejdsbyrde på et i forvejen presset dansk politi.
Ændringer i våbendirektivet uden betydning eller med positiv betydning for danske jægeres jagtudøvelse:
- Regler for deaktivering af våben ensrettes.
- Kommentar: Dette er den egentlige årsag til at våbendirektivet åbnes. Vi forventer, at der bliver lavet en minimumsgrænse for, hvordan et våben destrueres. Men da Danmark i dag har Europas strammeste regler på dette områder, forventer vi ingen begrænsninger for danske jægere.
- Lyddæmpere er nu omfattet af våbendirektivet.
- Kommentar: I Danmark er lyddæmperne allerede omfattet af våbenloven, men en ensretning i Europa kan betyde, at de nu kan komme med i våbenpasset.
- Signal og alarmvåben omfattes nu af våbendirektivet.
- ”Replika våben” omfattes nu også af våbendirektivet.
- Kommentar: Det fremgår ikke af udspillet, hvordan disse skal reguleres, men som vi læser forslaget vil våbendirektivet altså nu omfatte alt, der ligner våben, selvom det ikke er konstrueret til at skyde. Derfor tolker vi, at fx legetøjsvåben nu også omfattes af direktivet.
- Våbensamlere og deres samlinger bliver også omfattet af våbendirektivet.
- Kommentar: I Danmark er våbensamlere og våbensamlinger allerede omfattet af våbenloven.
- Alle våben skal have unikke numre.
- Kommentar: I Danmark skal alle våben være nummeret i dag. Der er dog lagt op til, at der kan komme nye krav til placeringen af nummeret.
- Våbenhandlere skal have et elektronisk register, der er kobler op til politiet.
- Kommentar: Registeret findes i dag i form af optegnelser i forhandlernes våbenbog, som politiet på forlangende kan få udleveret. Det nye er, at denne våbenbog skal være elektronisk og direkte koblet sammen med politiets databaser.
- Politiet skal nu gemme oplysninger om et våben og dets ejere indtil våbnet destrueres.
- Kommentar: I dag er reglerne, at papirerne skal gemmes i 20 år.
- Danmark har i dag ikke et maksimum på hvor mange våben en jæger må eje, som vi ser det i Norge og Sverige. Det kan vi fremover holde fast i, da EU lægger op til, at det skal være et nationalt anliggende.
De 16-17-åriges muligheder for at erhverve og besidde våben er også nævnt i direktivet. Vi er i gang med at afklare nærmere, hvorvidt den ændring vil kunne få indflydelse på deres muligheder i forhold til det, vi kender i dag.Vi melder ud, når vi ved mere.