Skal du have jagthund?

Når man har truffet beslutningen om, at man vil anskaffe sig en lille hundehvalp af jagthunderace, ser man med forventning og glæde frem til dagen, hvor hvalpen ankommer. Men hvis man ikke har den fornødne tid og vilje til at arbejde med en jagthund, kan glæden hurtigt forvandles til det modsatte for både ejer og jagtkammerater.

Forår og sommer er årstiderne, hvor de fleste hundehvalpe fødes. De fleste tæver kommer i løbetid i et tidlige forår, og en parring vil normalt resultere i et kuld hvalpe ni uger senere. Et ideelt tidspunkt at få hvalpe på. Når hvalpene er klar til at rejse hjemmefra otte uger gamle, er det fortsat sommertid i Danmark, hvilket gør det lettere at være ejer af en ny hvalp.

Grundige overvejelser

Måske er du også blandt dem, der i netop denne tid overvejer at blive jagthundeejer. Men inden den afgørende beslutning tages i den sammenhæng, er det vigtigt grundigt at gennemtænke, om man nu også seriøst er klar til at være en af dem, der medbringer egen hund på jagterne.

Det første, enkle spørgsmål, man må stille sig selv, er, om man har den fornødne tid til pasning, pleje og især træning af en jagthund. Et af formålene med at købe en jagthund er naturligvis, at man et par år efter anskaffelsen af en lille hvalp kan møde på jagt med en hund, der, til stor glæde for ens jagtkammerater og ikke mindst én selv, kan løse de jagtlige opgaver, den bliver bedt om. Ikke bare sådan nogenlunde, men på et niveau, der er med til at give jagten et kvalitetsmæssigt løft.

Skal det lykkes, kræver det, at man arbejder med hunden næsten dagligt. Især i de første par år af hundens liv kræver det en målrettet og kontinuerlig indsats at stimulere og træne den unge hund. En stor del af denne indsats kan du praktisere alene, men for næsten alle unghunde og nye hundeejere gælder det, at der skal være tid til træning sammen med andre hun de. Det kan foregå i jagtforeningsregi, eller det kan foregå på nogle af de kur ser, som mange specialklubber tilbyder.

Det er let at hævde, at tid er noget, man tager sig, så hvis alle hverdagens timer stort set er besat, handler det blot om at stå en halv time tidligere op hver dag. Men er man i en fase af livet, hvor arbejde og børn fylder rigtigt meget, er det nok en tvivlsom betragtning – ikke mindst set fra en ligeledes travl ægtefælles eller samlevers synsvinkel.

Og i den sammenhæng er det også på sin plads at fremhæve, at begge parter skal synes, at det er en god ide at anskaffe en jagthund. Det behøver ikke at være et fælles projekt, men der bør være gensidig respekt og accept af beslutningen, ellers bliver det på et tidspunkt bare for surt for begge parter.

Plads og rum

Der er mange, der mener, at man ikke kan have en jagthund i en lejlighed i den indre by. Og det er da også sandt, at det kræver en særlig indsats, hvis man er jagthundeejer med bopæl på tredje sal på Nørrebro. Det kræver nemlig, at man flere gange om dagen er tvunget til at beskæftige sig med hunden. Lufteturene morgen og aften er et minimum. Faktisk er der adskillige eksempler på, at overordentligt kompetente jagthunde har haft
deres opvækst på stenbroen; den daglige helt nødvendige kontakt kan være en del af forklaringen herpå.

Men naturligvis er der rigtig mange fordele ved at være begunstiget af have og marker lige uden for entredøren. Det gør det i mange sammenhænge lettere at være hundeejer; lufteturene klares enkelt og hurtigt, og enkle træningsøvelser kan fint introduceres på græsplænen. Faren ved disse optimale fysiske rammer er så, at nogle forfalder til, at den daglige luftetur for hunden klares ved at lukke den alene ud i haven. Hvis den model bliver mere reglen end undtagelsen, får man ingen velstimuleret og veltrænet hund.

Vil du jagthunden på jagten?

Hvis det at skyde er et nærmest ultimativt ønske hos dig, når du er på jagt, skal du måske ikke være jagthundeejer. Der er en fase i den unge hunds liv, hvor den introduceres til
jagtens virkelige verden. Og her er det nærmest afgørende for jagthundens fremtidige karriere, at du er villig til at prioritere den højere end bøssen; måske skal du endda vælge at lade bøssen blive hjemme på hundens første jagter.

Endvidere er det at have jagthund ofte også ensbetydende med, at du tit skal „gå igennem“ – ikke kun i let fremkommelig højskov, men til tider i vådt og ufremkommeligt terræn med stikkende vegetation. Efter såten er det måske også dig, der, mens det øvrige jagtselskab går til frokost, bliver tilbage for at eftersøge den manglende fasan, som en af dine jagtkammerater hævder at have fældet. Og netop disse opgaver skal du påtage dig af lyst, fordi du hører til den lille flok, der er fascineret af at have en hund, der magter at løse de vanskelige opgaver.

Type og race?

Naturligvis skal du grundigt overveje hvilken race, der skal være din første foretrukne jagthund, og her spiller di ne foretrukne jagtformer da en vis rolle. Men langt hen ad vejen er det din evne og vilje til at arbejde med den unge hund, der afgør, om du får en god jagthund.

En hund, der har fået den rette træning, som har en stabil psyke, og som bliver brugt meget og med omtanke på jagt, vil normalt, helt uafhængig af race, blive en god jagthund. Du bør dog være opmærksom på, at ikke alle racer, som skilter med, at de er jagthunde, er velegnede til dansk jagt. De er nok oprindeligt avlet til jagtbrug, men fakta er, at nogle af dis se racer ikke har været brugt synderligt som jagthunde i årtier. Dermed er der i generationer reelt ikke avlet på hundenes jagtegenskaber, og det kan være en næsten håbløs opgave at gøre en hund uden jagtlyst til en brugbar jagthund.

Inden du derfor lægger dig fast på en race, skal du som et absolut minimum se et ek semplar af racen på jagtprøve eller jagt.

„Gode jagthunde smitter“. Hvis du har et par gode jagtkammerater, som på solid og overbevisende måde arbejder med en bestemt race på de jagt er, du kommer på, kan det være en god ide at vælge samme race. Måske åbner det også døren til et træningsfællesskab, som kan være af overordentlig stor betydning for din fremtid som hundefører.

Vær kritisk

Når du har valgt race, skal du give dig god tid. Tag kontakt til racens specialklub og få oplyst, hvor der ligger hval pe af god jagtafstamning. Spørg ved samme lejlighed, om der er særlige  være opmærksom på.

Hvalpene skal ubetinget have en anerkendt stambog, og begge forældrehunde skal bruges til jagt. Man køber ikke jagthunde i tilbudsaviser eller på markedspladser. Glem alt om billige hvalpe uden stambog eller krydsninger. Du har måske hørt historier om fremragende jagthunde af blandingsrace, men sandheden er, at der kan fortælles mindst lige så mange historier om den slags hunde, hvor resultatet af at blande gener fra forskellige hundetyper har fået fatale følger.

Det er meget tænkeligt, at du falder for en hvalp første gang, du besigtiger et hvalpekuld;  små hvalpe er stort set altid både charmerende og bedåren de. Imidlertid er det en god ide at se mindst to forskellige hvalpekuld, og oplever man, at der er markant forskel på de to kuld, er det værd at overveje, hvad årsagen hertil kan være. Husk i øvrigt, såfremt børn og ægtefælle er med, når du besigtiger et kuld hvalpe, at det er dig, der bestemmer valget.

Det er dig, der skal have jagthund, og du skal fra første færd være den bestemmende part i alle forhold vedrørende hunden. 

Det er i øvrigt ikke sikkert, at du skal vælge den frækkeste og mest dominerende hvalp i kuldet. Især hvis du er debutant på jagthundebanen, er der en risiko for, at en sådan hund på sigt er for vanskelig for dig; den er simpelthen for svær at skole og træ ne. Hvis du køber hos en erfaren og seriøs opdrætter, bør han eller hun kunne vejlede dig i den sammenhæng.

Hvalp eller voksen hund

Det er absolut at foretrække, at man overtager en jagthund, der netop er fyldt de otte uger, som er den alder, en hundehvalp skal have, før den må fjernes fra tæven. Dels giver det man ge gode oplevelser med den lille hvalp, og dels kan du fra første færd være med til at præge den jagthund, som skal følge dig i forhåbentligt mange år.

Hvis man ikke mener, at man har tid eller evner til at opdrage en hvalp, fra den er otte uger, er køb af en færdigdresseret hund måske at foretrække. Men man skal være klar over, at en voksen, dresseret hund også kræver tid. Dressur og træning skal stort set vedligeholdes til den dag, hvor hunden på grund af manglende fysisk formåen går på pension. Ellers siver dressuren lige så stille ud af selv den bedst dresserede hund.

Vær også opmærksom på, at begrebet „færdigdresseret jagthund“ spænder over rigtig mange former for hunde. Fra køtere med alvorlige fejl, som samvittighedsløse hundehandlere forsøger at tjene penge på, til fremragende jagthunde, der måske bare ikke helt har markprøveformat eller måske har en ubetydelig eksteriørfejl.

Knæk og bræk med din nye hund!

Denne artikel er første gang bragt i Jæger nr. 3, 2015. 
Du finder læse hele Jæger i pdf-format på Medlemsnettet. 

Forfatter: Harris Jensen