Skal den unge hund med på jagt?

Foråret og sommeren igennem har du arbejdet med den unge hund. Stimulering, motivation og socialisering var begreber og teorier, som blev forsøgt transformeret til praktiske øvelser stort set fra hvalpen ankom otte uger gammel.

Senere gik det løs med den indledende grunddressur, som indeholdt masser af lydighedstræning og sikkert også indledende elementer af den vigtige apporteringstræning. Afhængigt af jagthundetype indgik måske også andre former for jagthundearbejde.

Vidt forskellige scenarier

Hvis du i henhold til ovennævnte har arbejdet seriøst og målrettet med den unge hund, er sandsynligheden for, at du nu faktisk har en lydig unghund ganske stor. I hvert fald hjemme i haven og på den kendte og trygge træningsplads.

Der er derfor forståeligt, at du er stærkt fristet til at lade den unge hund få sin debut på jagt. Især hvis ønsket om egen jagthund har stået øverst på ønskesedlen i mange år.

Men det er vigtigt, at du ikke slipper hunden på jagt for tidligt. Erfarne hundefolk ved alt om, at ét scenarie er en lydig unghund i vante omgivelser; måske med en kyndig instruktør som vejleder. Et helt andet er en jagtdag med fremmede mennesker og fremmede hunde og ikke mindst med ”rigtigt” vildt og ”knald i bøssen”.

En uigenkendelig hund

I løbet af forbavsende kort tid har du i bedste fald ikke en lydig hund længere, og i værste fald har du en skudræd hund, som skal igennem en lang og træls terapi for (måske) igen at blive den unge håbefulde jagthund med mod på livet.

En rutineret og dygtig hundefører kan i de fleste tilfælde godt fjerne de unoder, som en ung hund let erhverver på de første jagtture. Men en frisk hund, der har fået smag for at prelle på fuglevildtet og piske efter hårvildtet, laver du ikke uden videre om til en kultiveret jagthund igen. Unghunden elsker de vilde prelleture og at hetze efter vildtet. Det virker nærmest som narkotika på nogle individer; de udvikler en ustyrlig lyst til uvæsenet.

At disse hunde, der på træningspladsen ellers fint ventede på førerens tilladelse, før de apporterede et emne, også lynhurtigt udvikler sig til knaldapportører, er helt sikkert.

Nu er en knaldapport hos en i øvrigt god jagthund vel ikke verdens største ulykke. Men det er altså ofte en stor fordel for jagten, at det er føreren, der bestemmer, hvilke fugle der skal apporteres hvor og hvornår. Endvidere opstår der let risikofyldte situationer for jagthunde, der ikke viser blot et minimum af respekt i opflugt og skud.

Lav en plan

Det er fint for både hunden og dig, hvis du og en jagtkammerat i løbet af den unge hunds jagtsæson på et par småjagter skyder en fugl eller to for hunden. Her kan du konstant have fuld kontrol over begivenhederne. Du kan stille de samme krav til hunden, som du gjorde på træningspladsen, og hunden går ikke i panik over langvarig og voldsom skudafgivelse.

Og så er det en rigtig god ide, at du sammen med en erfaren hundefører laver en plan for, hvad din hund skal udvikle sig til. Opstil en række delmål for, hvad hunden skal kunne i løbet af de første to år af dens levetid.

Endemålet er naturligvis en veldresseret og effektiv jagthund, som du og dine jagtkammerater igen og igen kan glædes over, fordi den præsterer på højeste niveau. Det er både etisk og æstetisk en nydelse for alle.

Find et par gode træningspartnere

Medmindre du altid går alene på jagt, er det svært at færdigtræne en jagthund uden træningspartnere. Det er af afgørende betydning, at hunden i træningsforløbet udsættes for distraktioner og provokationer. En dygtig instruktør har opskriften på disse.

Dygtige instruktører og træningskolleger finder du i første omgang ved at tilmelde dig et af de mange kurser, som afholdes af Danmarks Jægerforbund, jagthundeklubber eller specialklubber. Om det er i det ene eller andet regi er ligegyldigt, blot instruktørerne kan deres metier, og de fysiske rammer og udstyr er i orden.

På kurset finder du normalt ligesindede med hunde på nogenlunde samme niveau som din egen. Og med et par stykker af dem laver du en lille ”studiekreds”, hvor I i fællesskab støtter hinanden med yderligere træning; et kursus giver nemlig ikke optimalt udbytte uden hjemmearbejde.

Hvornår er hunden udlært?

Det er umuligt at sætte antal år eller måneder på den tid, det tager at færdigtræne en jagthund. Det afhænger af den enkelte hunds psyke og udvikling, i nogen grad af hundetypen, af de jagtformer hunden skal bruges til og i høj grad af din evne og vilje til at arbejde med hunden.

Men det vil være gavnligt for de fleste hunde, at de er mindst to år, før de for alvor udsættes for de store jagters glæder og fristelser. Og så er det naturligvis under forudsætning af, at de har været igennem et seriøst træningsforløb som beskrevet ovenfor. Det vil også være gavnligt for en ung jagthund, hvis den har fået lov til at vise sine evner på nogle af de mange forskellige prøver, som arrangeres af de samme foreninger, som arrangerer jagthundetræning.  

Det nødvendige vedligehold

Hvis hunden skal bevare den kultiverede adfærd, som den faktisk havde lært, da den to år gammel med fornuftig succes afsluttede de første kurser og prøver, så er det helt afgørende, at du er bevidst om, at træningen skal vedligeholdes de næste mange år af hundens liv. Og at du også optræder med konsekvens og krav til jagthunden, når den er på jagt. Hvis du glemmer, at det også på jagten er dig, der er hundefører, er der ikke langt fra veldresseret jagthund til ulydig køter.

Og husk så, at nok skal du være konsekvent på jagterne, men jagtdagen er ikke beregnet til hundetræning.

Knæk og bræk med din nye hund!