Portræt af Vildtforvaltningsrådet

Vildtforvaltningsrådets centrale rolle i dansk jagt og vildtforvaltning kommer bedst til udtryk ved, at det er her, at jagttiderne, og hvilke arter der må jages, fastlægges. Rådet er også at betragte som et lukket diskussionsforum, hvor p.t. otte organisationer med meget forskellige interesser kan krydse klinger og se hinanden an. Det mener Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, efter at have siddet i Vildtforvaltningsrådet siden 2012 og fortsætter:
– Jægerforbundets vision for det fremtidige arbejde i rådet er, at vi kan ændre grundlaget for lovgivningen, så den dels i langt højere grad bliver baseret på faktuelle, videnskabelige data og ikke på følelser, som det ofte sker i dag, dels at den bliver mere langsigtet. Natur er jo ikke noget, man sådan bare ændrer på, det tager tid, derfor skal rammerne for naturen være baseret på langsigtede og videnskabeligt underbyggede løsninger.

Fra Jagtråd til Vildtforvaltningsråd

Vildtforvaltningsrådet har eksisteret lige så længe, som der har været jagtlovgivning i Danmark. Oprindeligt var det et jagtråd, men i forbindelse med flytningen af lovgivningsområdet fra Landbrugsministeriet til Miljøministeriet i 1979 blev det omdannet til det nuværende Vildtforvaltningsråd. Rådet er nedsat ved lov, idet det følger af jagt- og vildtforvaltningsloven, at: ”Miljøministeren nedsætter et vildtforvaltningsråd, der er rådgivende for ministeren i spørgsmål om jagt og vildtforvaltning”. Formanden udpeges af miljøministeren, og dets medlemmer udpeges for fire år ad gangen af miljøministeren efter indstilling fra organisationerne, senest i 2014. Disse er fastlagt i forretningsordenen, som også fastsættes af ministeren. For tiden er der tale om Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening, Dyrenes Beskyttelse og Friluftsrådet.

Naturstyrelsen er sekretariat for Vildtforvaltningsrådet, og oplysninger om rådet, herunder forretningsorden, medlemmer, den seneste dagsorden med bilag og referater fra møderne, fremgår af Naturstyrelsens hjemmeside. Der holdes nu fire møder årligt.

Vildtforvaltningsrådet kan nedsætte arbejdsgrupper. Den nationale hjortevildtgruppe er således nedsat i Vildtforvaltningsrådets regi, ligesom rådet har en arbejdsgruppe i forbindelse med ulveforvaltningen. Der har tidligere været en styregruppe i forbindelse med revision af jagtprøven, ligesom jagttiderne hidtil har været forhandlet i regi af en arbejdsgruppe i rådet. 

Vildtforvaltningsrådets rolle

Sager finder vej til rådet på flere måder. Det kan ske ved, at de forelægges for rådet af Naturstyrelsen, eller fordi ministeren har bedt om det, andre igen tages op af Vildtforvaltningsrådet som sådan eller af de enkelte medlemsorganisationer. 

Vildtforvaltningsrådet har ikke beslutningskompetence, men har, som navnet siger, en rådgivende funktion over for ministeren. Når det så er sagt, er der ikke tvivl om, at rådet i praksis har meget stor indflydelse på, hvad Naturstyrelsen og miljøministeren vælger at gøre. Hvis de meget forskellige interesser, der er samlet i Vildtforvaltningsrådet, kan blive enige om en retning, vil det kun i meget få situationer være i myndighedernes eller ministerens interesse at gå i en anden retning. Rådet bidrager til at sikre en bred opbakning til de løsninger, der vælges på området. Der er således i nyere tid kun meget få eksempler på, at en minister har tilsidesat en anbefaling fra Vildtforvaltningsrådet og er gået enegang. Et sådant eksempel er Svend Aukens fredning af grævlingen tilbage i 1994.

Der er både fordele og ulemper ved en sådan tilgang til en enig rådsanbefaling. Fordelen er utvivlsomt, at det giver mulighed for en stærk og direkte indflydelse på området. Ulempen kan i nogle tilfælde være, at rådet kan have svært ved at blive enig om en klar anbefaling, eller at der laves brede kompromiser eller forhandlingsløsninger på tværs af forskellige emner, hvorved lovgivningen kan blive vag, eller det kan være svært at sætte en klar retning for området.

Benyttere og beskyttere

– Rådet er sammensat af organisationer, der traditionelt betragtes som henholdsvis benyttere og beskyttere af naturen. Det giver en god balance i beslutningsprocesserne, men det betyder også, at diskussionerne i rådet og de efterfølgende anbefalinger kan blive båret mere af holdninger og følelser end baseret på et egentlig fagligt grundlag, siger Claus Lind.

Ikke desto mindre er det Danmarks Jægerforbunds opfattelse, at fordelene ved at have indflydelsen i Vildtforvaltningsrådet klart overstiger ulemperne, og at rådet er en vigtig og væsentlig politisk faktor, som vi ønsker opretholdt og styrket i fremtiden. – Sat lidt på spidsen er alternativet til Vildtforvaltningsrådet, at beslutningerne skal træffes i Folketinget med den risiko, at de bliver baseret på populistiske holdninger, oplysninger fra pressen eller blot truffet af det parlamentariske flertal uden hensyn til faglige argumenter og en langsigtet strategi. Og det, tror jeg bestemt ikke, er i jagtens, naturens eller jægernes interesse.

Rådets arbejdsområde

Vildtforvaltningsrådet arbejder med jagt og vildtforvaltning, det vil først og fremmest sige de forhold, der er omfattet af jagt- og vildtforvaltningsloven med bekendtgørelser og de dele af naturbeskyttelsesloven, der vedrører vildt (alle individer med fjer og pels). Herunder ligger også spørgsmålet om anvendelsen af jagttegnsmidlerne. Derudover har rådet påtaget sig at rådgive såvel miljøministeren og fødevareministeren i spørgsmål om landbrugsrelateret lovgivning, der har indflydelse på vildt og natur, samt fødevareministeren for så vidt angår regler om hunde og katte samt hold af ræve. Det drøftes indimellem internt i rådet, hvor grænsen for rådgivningen går, men det har hidtil været kutyme, at rådet drøfter og kommer med anbefalinger på alle områder, der relaterer sig til vildt og natur uanset hvilket ministerområde, emnet eller lovgivningen vedrører.

Jægerforbundet i Vildtforvaltningsrådet

I og med at Vildtforvaltningsrådet er så stærk en politisk spiller på jagt- og naturområdet, tager Danmarks Jægerforbund selvfølgelig sin rolle og opgave som medlem af rådet meget alvorligt. Det indebærer bl.a. konsekvent inddragelse af det administrative vildtforvaltningsteam, som består af ledere og medarbejdere fra afdelingerne for rådgivning og uddannelse, politik og kommunikation. Arbejdet i vildtforvaltningsteamet sikrer, at vores forhandler i rådet (Jægerforbundets formand) er klædt grundigt på til møderne, både fagligt og strategisk i forhold til Jægerforbundets politik. Derudover drøfter vi løbende vores holdninger i de forskellige sager med andre organisationer med henblik på at afklare mulige strategiske samarbejder m.v.

Som det fremgår, er det Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, der er udpeget som medlem af rådet for Danmarks Jægerforbund. På basis af de sidste knap tre år i rådet, mener Claus Lind Christensen, at det er et overordentlig spændende arbejde, som giver mulighed for en meget frugtbar dialog både med de andre organisationer og med embedsfolkene i Naturstyrelsen. – Man skal dog ikke tage fejl af, at der til tider – især i forbindelse med jagttidsforhandlingerne – foregår meget hårde forhandlinger, hvor holdningerne står stejlt over for hinanden. Det er også specielt i disse forhandlinger, at der er tendens til, at følelserne tager over, når fagligheden slipper op. Jeg må dog tilføje, at der for det meste er en god tone i rådet og et ønske om at samarbejde og bidrage konstruktivt.

Fremtidigt rådsarbejde

Vildtforvaltningsrådet er netop udpeget i 2014 for en ny firårig periode. Der er ligeledes udpeget en ny formand for rådet. I den kommende periode skal der bl.a. drøftes udsætning af fuglevildt, forvaltning af hjortevildt og revision af jagttider, så det er en yderst vigtig periode set fra jægerside.

– Jeg glæder mig meget til at komme videre med arbejdet i det nye råd. På baggrund af de første møder og mine bilaterale drøftelser med den nye formand, Jan Eriksen, er jeg fortrøstningsfuld i forhold til den retning, arbejdet peger i, og jeg er helt sikker på, at rådets arbejde i sig selv vil være med til at vise, at et Vildtforvaltningsråd, som vi kender det, er den bedste måde at sikre bred opbakning til de rammer, vi i Danmark har for jagten og vildtforvaltningen, siger Claus Lind Christensen og tilføjer, at det stærkeste ønske til det fremtidige arbejde er loyalitet over for de faglige argumenter fra hele rådet.

Denne artikel er første gang bragt i Jæger nr. 4, 2015. 
Du finder læse hele Jæger i pdf-format på Medlemsnettet.

Tekst: Elsebeth Braüner, Danmarks Jægerforbund