Naturen i marts - Thordmåned

Trækvildt

Overdrev, enge og heder er lysåbne naturarealer med meget stor værdi for vildtet. Hvis arealerne er ved at gro til, er græsning den bedste måde at pleje dem på. Græssende køer, får, geder og heste påvirker planterne og jordbunden. Dyrene bider eller rusker vegetationen af og knækker f.eks. grene, når de søger efter føde. Derudover bliver arealet slidt af dyrenes færdsel, og de bidrager med at sprede gødning. Alt sammen er det med til at skabe stor variation på arealet og dermed gode levevilkår for mange planter og dyr – også de jagtbare. Det er derfor uhyre vigtigt, at der skabes fornuftige ordninger for kreaturgræsning.

Markvildt

Ved at optælle bestandene af harer og agerhøns finder man ikke kun ud af, hvor mange dyr der er på terrænet. Optællingen giver også et indblik i, hvordan de to vildtarter bruger terrænet som levested.

Marts er tidspunktet for forårstællingen af agerhøns. Fuglene er parret ud, de er endnu ikke begyndt at udvælge redested eller lægge æg, og afgrøderne på marken er ikke højere, end man kan se agerhønsene. Optælling er en fast del af arbejdet i de mange markvildtslav. Læs mere på www.markvildt.dk.

Hjortevildt

Skoven kan i mange tilfælde blive mere vildtvenlig ved blot at sørge for en mere varieret struktur mellem bevoksede og ikkebevoksede arealer.  Dermed opstår der områder med føde og områder med gode muligheder for, at dyrene kan dække sig. Set fra hjortevildtets synsvinkel er det ideelle levested et terræn, hvor de åbne arealer udgør ca. en tredjedel, og resten er mere eller mindre spredte bevoksninger.

Det er langtfra muligt i alle skove, men ved at etablere nye, åbne arealer og skabe sammenhæng med eksisterende marker og lysåbne naturområder kan man opnå meget af den samme effekt.

Denne artikel er første gang bragt i Jæger nr. 3, 2015. 
Du finder læse hele Jæger i pdf-format på Medlemsnettet.

Tekst: Ole Noe, Niels Søndergaard, Mads Flinterup, alle Danmarks Jægerforbund