Naturen i juni/juli - Skærsommer/Ormemåned
Juni
Trækvildt
Den ideelle sø for vildt, insekter og padder skal have forskellige vanddybder. Mindst en tredjedel skal være lavvandet, dvs. 10-40 cm. Her produceres der føde i form af insekter, snegle og orme m.m. Samtidig sikrer det lave vand langs søbredden, at f.eks. padder og ællinger let kan komme til og fra søen.
Resten af arealet skal være fordelt nogenlunde ligeligt mellem vanddybder på 40-70 cm og 70-150 cm. Afhængigt af søens størrelse kan dybden øges til to meter eller mere. Det giver en række dyr bedre muligheder for at overvintre i søen, fordi dybt vand sikrer frostfrie områder, også selv om søen fryser til på overfladen.
Søen skal have mange vige og næs, som er yndede steder for vandfugle. Her kan de ”dase” i fred og i læ for vinden.
Markvildt
Lige nu yngler markvildtet på fuld kraft. Harerne sætter som regel de største kuld killinger midt på sommeren, og agerhønsene ligger på reden. De fleste kuld agerhøns kommer til verden omkring sankthans, og en periode med godt, varmt og tørt vejr er en forudsætning for, at en stor del af kyllingerne overlever den første tid.
Hjortevildt
I juni høstes grøntafgrøder, og det kan nemt betyde mange døde dyr. Specielt rålam, fasaner, agerhøns og harer er i farezonen. De første 10-14 dage af deres levetid bliver rålam liggende, hvor råen har lagt dem. Det er en effektiv beskyttelse mod rovdyr, men nytter ikke mod maskinerne.
Heldigvis kan ulykkerne stort set undgås, hvis man tænker vildtvenligt og vil bruge lidt energi på projektet. Den bedste løsning er, at man dagen før høstarbejdet pr. hektar sætter fire-fem flamingokasser, flag og/eller plast med kontrastfarver op på stager – meget gerne så det også larmer lidt. Så vil råerne af frygt for det nye ukendte på marken langsomt trække lammene væk. Men gør det tidligst to dage før høsten, ellers vænner råerne sig til ”arrangementet”.
Juli
Trækvildt
Søens bred bør plejes, og søens vandmiljø beskyttes. Søens vandkvalitet beskyttes ved at etablere en bræmme på 10-20 meter rundt om vandhullet, hvor der ikke må dyrkes, gødes, sprøjtes eller lignende. Bræmmen beskytter vandmiljøet ved at opfange næringsstoffer, som ellers ville sive ud i søen.
Vegetationen på søbredden bør enten afgræsses eller slås to-tre gange om året. Så bliver der et varieret udvalg af planter til glæde for dyrelivet, der får bedre fødemuligheder og adgang til søen. Kvæg kan afgræsse søbredden, der f.eks. kan opdeles i tre zoner, som skiftevis afgræsses over tre år. Det er vigtigt, at kreaturerne græsser helt ned til vandet og gerne ud i det.
Markvildt
Randzoner og bufferzoner, f.eks. markrande, insektvolde, græsstriber og blomsterstriber, kan designes, så de fremmer antallet af vilde plantearter. Det vil tiltrække fugle, fordi der er adgang til reder og føde. Der foreligger solide resultater, der viser, at blandt andet agerhøns og fasaner har gavn af, at der udlægges nogle få meter brede striber med lysåbne afgrøder langs markkanterne. Striberne forbedrer levevilkårene for mange insekter, der i sommerens løb tjener som fødekilde for hønsefuglenes kyllinger, og afgrødens åbne struktur gør det muligt for fugle at færdes og finde sol og varme.
Hjortevildt
Etablering af efterafgrøder er godt for både markvildt og hjortevildt. Afgrøderne giver markvildtet mulighed for at dække sig, og efter høst er der føde til hjortevildtet. Olierædddike, vinterraps eller lignende er velegnede, fordi de yder god dækning og sørger for grøn føde til dyrene.
Råvildtets brunst ligger i slutningen af juli og august, og man kan opleve bukke, der forsvarer deres territorium og jager med råen. I september ophører bukken normalt med at hævde sit territorium. Råvildtets aktivitetsniveau falder efter brunsten, og efteråret bruges til opbygge fedtreserver til den forestående vinter, og her kan efterafgrøder være særdeles velegnede fødeemner.
Denne artikel er første gang bragt i Jæger nr. 6/7, 2015.
Du finder læse hele Jæger i pdf-format på Medlemsnettet.
Tekst: Ole Noe, Niels Søndergaard, Mads Flinterup, alle Danmarks Jægerforbund