Naturen i august - Høstmåned

Trækvildt

Naturstyrelsen bruger hvert år en del af jagttegnsafgiften til at støtte etablering af nye vådområder med et vandspejl på minimum 600 kvadratmeter. Det er en af de måder, hvorpå jægernes penge kommer retur til konkrete naturprojekter. Tilskuddets størrelse ligger normalt på 12.000-15.000 kr. pr. vådområde. Det tager tid at få planlagt og eventuelt godkendt ønsket, så det er med at komme i gang i god tid. Ansøgningsfristen ligger normalt i udgangen af januar.

Den ideelle sø for vildt, insekter og padder skal have forskellige vanddybder for at tilgodese den bedst mulige fødeproduktion og tilgængelighed.

En optimal sø for vildt har stor andel af lavt vand (10-40 cm). Fladvandsområder giver ænder og andre vandfugle gode muligheder for at snadre efter føde. Den perfekte vanddybde er, når ænderne lige akkurat kan nå bunden med næbbet.

 

Markvildt

Stubmarker giver føde og dækningsmuligheder for markvildtet efter høst, hvor der ellers mangler dækning på markerne. Spildfrø, grønne plantedele og frø fra ukrudt har stor fødeværdi for vildtet og fuglene.

Det er en fordel for dyrene, hvis stubben bevares eller blot harves let over. Efterlad gerne stubmarkerne så længe som muligt – helst vinteren igennem.

Udover at efterlade stub, kan der etableres vildtagre i stubben ved at så efterafgrøder målrettet vildt. Det kan ske ved håndsåning af gul sennep, olierædddike, vinterraps eller lignende. Såningen kan ske i striber langs levende hegn, markskel, markvildtstriber m.m.

 

Hjortevildt

De store hjortevildtarter begynder at feje deres gevir. I modsætning til råvildtet er der ingen territoriehævdende adfærd forbundet med fejningen, som derfor vil være hurtigt overstået. Ofte foretrækker hjortene nåletræer som lærk, douglas og contatafyr til fejningen. Derfor vil man kunne aflaste løvtræerne ved at plante lærk og douglas i løvtræskulturer.

Råvildtets brunst vil normalt vare indtil midten af august, og her kan bukkens jagen med råen finde sted rundt om en busk, et stød (en stub) eller lignende. Denne adfærd fører til, at der dannes cirkler, hvor vegetationen er trådt ned, og jorden skrabet op. Disse cirkler kaldes hekseringe.

 

Denne artikel er første gang bragt i Jæger nr. 8, 2015. 
Du finder læse hele Jæger i pdf-format på Medlemsnettet.

 

Tekst: Ole Noe, Niels Søndergaard, Mads Flinterup, alle Danmarks Jægerforbund