Naturen i april - Fåremåned

Trækvildt

Viber og lærker går efter arealer med åbent og lavt plantedække på enge, strandenge og i det dyrkede land, når de udvælger yngleområder. Fuglenes forkærlighed for lysåbne og våde arealer har givet navn til vibe- og lærkepletterne, som er værdifulde i det dyrkede land. De opstår ofte af sig selv, f.eks. hvis afgrøden slår fejl på grund af for meget vand på marken. Jo større pletterne er, jo bedre er det for viberne og lærkerne. Men selv mindre pletter gavner naturen i de lysninger, der opstår i markernes afgrøder.

Vibe- og lærkepletter kan også laves kunstigt, hvis man undlader at tilså pletter i markerne. Vær opmærksomhed på, om det kan forenes med eventuel støtte til landbrugsdriften.

Markvildt

Reduceret udsæd og mindre gødning skaber gode vækstbetingelser for enårigt ukrudt, f.eks. hamphanekro, svinemælde, pileurt, hvidmelet gåsefod, fuglegræs og rapgræs. De er vigtige som føde for vildt. Samtidigt bliver afgrøden mere åben, så vildtet bedre kan opholde sig i den.   

Der kan tilmed være god økonomi ved at spare på udsæd og gødning langs et levende hegn eller markskel. Hvis det er muligt, kan det anbefales at mindske gødningsmængden i sprøjtefri randzoner eller eventuelt helt undlade den. Afgrøderne giver normalt et lavere udbytte langs markkanterne, selv med sprøjtning og fuld dosering af gødning. Så en ændret praksis i driften af markkanterne kan virke positivt for vildtet og være fornuftigt rent driftsøkonomisk.

Hjortevildt

I områder, hvor hjortevildtet laver skader på markafgrøder, kan det være en fordel at etablere arealer med aflastningsafgrøder. For at de arealer, der etableres til hjortevildtet for at minimere skaderne på landbrugsafgrøder, skal have en chance for at virke, skal afgrødekvalitet og timing være i orden. Aflastningsafgrøderne skal være så attraktive fødekilder, at hjortevildtet vælger at esse på disse afgrøder i stedet for på markafgrøderne, og aflastningsafgrøderne skal vel at mærke virke på det tidspunkt af året, hvor hjortevildtet ikke er ønskeligt på markerne.

Denne artikel er første gang bragt i Jæger nr. 4, 2015. 
Du finder læse hele Jæger i pdf-format på Medlemsnettet.

Tekst: Ole Noe, Niels Søndergaard, Mads Flinterup, alle Danmarks Jægerforbund