Jagt på offentlige arealer

Jægerforbundets vision er klar: Mest mulig jagt og natur. Det gælder også på de offentlige arealer. Derfor har vi spurgt Naturstyrelsen, Forsvaret og Kommunernes Landsforening om, hvordan de forvalter deres arealer i forhold til jagt.

Lige inden jul bekendtgjorde miljøminister Kirsten Brosbøl, at flere jægere, og især nyjægere, skulle have adgang til jagt på statens arealer, repræsentationsjagterne skulle afskaffes, og der skulle generelt større gennemsigtighed i afviklingen af jagten på statens arealer – her ment som de arealer, Naturstyrelsen forvalter. 

For at få et overblik over denne udmeldings konsekvenser har jeg sat Peter Ilsøe, vicedirektør i Naturstyrelsen, stævne.

– Miljøministeren ønsker en demokratisering af jagten på statens arealer, som især skal komme nyjægerne og dem, der yder en indsats, til gode. Der ønskes også en større rotation mellem jægerne, så flest mulige, og især de nye jægere, får lejlighed til at komme på jagt på statens arealer, indleder Peter Ilsøe.

 

Store arealer

Naturstyrelsen administrerer ca. 200.000 ha skov- og naturarealer. Styrelsen udlejer som udgangspunkt så mange af disse arealer som muligt. For tiden er jagten således udlejet på ca. 66.500 hektar – enten i form af traditionel udlejning eller ved salg af dagjagtsarrangementer. De øvrige arealer er enten områder, som der aldrig drives jagt på, underlagt kongehusets jagtret eller områder, hvor styrelsen har skønnet, at hensyn til de øvrige brugere gør jagtudlejning uhensigtsmæssig. Det er f.eks. i meget bynære skove, hundeskove eller områder med særligt mange anlæg for friluftslivet. Naturstyrelsen vil i den løbende driftsplanlægning på enhederne i det kommende år dog gennemgå, om der er flere arealer, hvor jagtudlejning på den ene eller den anden måde vil kunne indpasses i forhold til de øvrige interesser.

 

40 nye nyjægerjagter

Ifølge vicedirektøren er den største nyhed de ca. 40 nye nyjægerjagter, så det årlige antal lander i omegnen af 80 med 15-20 deltagere i gennemsnit. Det nærliggende spørgsmål er så, om der er behov for så mange nyjægerjagter. Hertil svarer Peter Ilsøe, at man i forbindelse med jagtprøver har indsamlet oplysninger om ønsker til nyjægerjagter, og der har hidtil været betydeligt større efterspørgsel end udbud, om end efterspørgslen nok varierer alt efter hvor i landet, nyjægerne bor.

– Du må ikke glemme, at Naturstyrelsen grundlæggende mener, at nyjægerjagter tjener flere formål. Ud over oplevelsen for den enkelte nyjæger har vi mulighed for at vise, hvordan man afvikler en jagt under hensyntagen til både sikkerhed, etikette og den gode oplevelse. Og her vejer læringsdelen tungt, understreger Ilsøe og siger samtidig, at nyjægerjagterne generelt også giver nogle rigtig gode oplevelser til de nye jagttegnsløsere.

Som antydet, vil der givet være en udfordring i at få besat alle pladser på nyjægerjagterne, da der ofte er større efterspørgsel på Sjælland end især i visse dele af Jylland, men Naturstyrelsen har en plan.

– Vi har ikke alene en udfordring i at besætte alle pladserne på disse haglbøssejagter, vi skal også finde egnede steder. Der skal gerne være ”god plads” – mange skovspor er simpelthen ikke brede nok til, at en typisk nyjæger har tid til at afgive et ordentligt skud. Og det må også meget gerne være steder, hvor der er fuglevildt, så råvildt ikke er det eneste jagtbare vildt, de møder. Den anden del af planen går ud på, at vi centralt via Mit Jagttegn vil annoncere samtlige nyjægerjagter, så nyjægerne aktivt skal melde sig til, hvilket forhåbentligt også vil give en større deltagelsesprocent på dagen! For at dette skal virke, håber vi på en god portion mobilitet mellem landsdelene. Omvendt er det vores ambition, at alle interesserede nyjægere skal tilbydes at deltage i en nyjægerjagt på vores arealer.

 

Fra repræsentations- til invitationsjagter

Med et stigende antal nyjægerjagter reduceres antallet af andre jagter, og det betyder ifølge Peter Ilsøe færre invitationsjagter, som tidligere blev betegnet repræsentationsjagter. 

Miljøministeren lægger vægt på gennemsigtighed og vil imødegå rygte- og mytedannelse om jagter på statens arealer, hvorfor repræsentationsjagterne afskaffes til fordel for nyjæger- og invitationsjagter. De lokale jægerfora (samling af lokale jagtforeninger under NST-enhederne) vil fortsat være omdrejningspunkt for invitationsjagterne, hvor der skal sikres en passende rotation mellem deltagerne. Det nye er, at vi vil belønne den frivillige indsats, som f.eks. mink- og mårhundejægere, rævejægere i reservater m.fl. yder. Også naboer, som vi samarbejder med om forvaltningen af vores hjortevildt, vil blive inviteret, siger Ilsøe.

 

Dagjagter fortsætter

Naturstyrelsen har i en årrække udlejet dagjagter i form af bevægelses- eller trykjagter. – Vi er meget glade for dette koncept og ønsker at fastholde og om muligt udvide denne form, selvom det rent økonomisk kun giver cirka det halve udbytte i forhold til traditionel udlejning. Det giver mulighed for, at mange jægere får lov til at skyde især kronvildt, mens vi samtidig har en fornuftig indtægt og får reduceret bestandene med minimal forstyrrelse. Derfor kan jeg også slå fast, at der ikke, som nogle medier har gættet på, er tanker om at udleje dagjagter til enkeltpersoner, hverken med riffel eller haglbøsse, slutter Peter Ilsøe.

 

Forsvaret: Jagt på kommercielle vilkår

Den anden store statslige jordbesidder er Forsvaret, der råder over ca. 33.000 ha. Det fører mig til et interview med Hans J. Høyer, direktør i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. – Lad mig med det samme slå fast, at det altoverskyggende hovedformål med øvelsesterrænerne er, at Forsvaret kan uddanne danske soldater. Jagten er i den sammenhæng at betragte som en biting, der indbringer ca. 4,3 mio. om året, indleder Hans J. Høyer og tilføjer, at jagten siden 2012 har været drevet på kommercielle vilkår, og at overgangen hertil har været præget af lette interne krusninger, mens der har været ekstern tilfredshed – altså hos jagtlejerne, men også hos Forsvarets ledelse.

I 2012 bestemte den daværende forsvarsminister, at alle jægere skulle kunne byde på jagten på Forsvarets arealer. Det har medført udlejning af 19 arealer på tilsammen ca. 7.000 ha. Alle udbudte arealer er blevet vurderet af en konsulent fra Danmarks Jægerforbund. Opgaven har været at udforme en kontrakt med konkret angivelse af en årlig kvote for klovbærende vildt. Ræve og fugle er der ingen begrænsninger på, ligesom regulering foregår efter gængse principper. Forbud mod udsætning og fodring gælder for alle udlejede arealer.

– Det siger sig selv, at begrænsningerne i kontrakterne afspejler sig i priserne på jagten, men overordnet har vi været meget tilfredse med udlejningen, mener direktøren for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, der i samme moment afviser, at f.eks. jagtforeninger kan vises særlige hensyn på Forsvarets arealer – ønskes jagt, skal den lejes.

 

Evaluering af kontrakter i 2016

– Vores arealer, som f.eks. skydeterrænet Borris, hvor vi har hedelandskab, er ekstensivt anvendt. Det anser jeg for at være en kvalitet for dyrelivet og dermed jagten. Tilmed er skydeterrænerne i perioder af året afspærret for offentligheden. Det giver vildtet ro for menneskelig forstyrrelse, hvilket også gavner jagten. Bæltekøretøjernes dybe og brede spor og huller i jorden eller væltede træer efter granatsprængninger gavner biodiversiteten og giver den perfekte kulisse for soldaterne, forklarer Høyer og fortsætter: – Det håber vi, at jagtlejerne er enige i, men det får vi en indikation på, når vi i 2016 skal evaluere samtlige kontrakter. Vores forbud mod udsætning og fodring, der bygger på ønsket om, at naturen og vildtbestandene skal kunne hvile i sig selv uden at tilføre foder, vil sikkert blive bragt op, men det tager vi med til den samlede evaluering af jagtudlejningen. Det gælder også vores holdning til arealstørrelse. Når vi har sat en minimumsgrænse på 50 ha, skyldes det, at vi har ønsket at udleje de gode arealer først. Jagt på mindre arealer, der f.eks. kunne afholdes nyjægerjagter på, vil vi lade indgå i den samlede vurdering i 2016.

– I relation til udlejning af jagter har vi lagt særlig vægt på størrelsen og på biotoperne, men også på administrationsomkostningerne, der skal stå i et fornuftigt forhold til indtægterne, siger Høyer.

 

Interforcejagter

På Forsvarets arealer afholdes der også såkaldte Interforcejagter. – Vi anvender en meget lille del af vores areal, typisk mindre arealer, til disse jagter. Interforce, oprettet i 1999, er et samarbejde mellem Forsvaret og civile private og offentlige virksomheder (ca. 1.800) omkring Forsvarets brug af det frivillige personel, forklarer Høyer. Han tilføjer: – For at deltage i disse jagter skal man være medlem af Interforce, og jagterne er med til at fastholde et godt samarbejde mellem Forsvaret og de private og offentlige virksomhedsledere.

 

Store arealer ej til jagt

Det kræver ikke den store matematiske eksamen at konstatere, at der er store dele af Forsvarets arealer, der ikke udlejes til jagt. Det gælder også de tre flyvestationer Aalborg (ca. 930 ha), Skrydstrup (ca. 790 ha) og Karup (ca. 2.900 ha). – Vi har store arealer, der ikke egner sig til udlejning, i Oksbøl samarbejder vi f.eks. med Naturstyrelsen om arealforvaltningen, og i forhold til de tre flyvestationer drejer det sig om flysikkerheden. Det betyder, at der som ved andre lufthavne foretages regulering døgnet rundt, hvor opgaven er at forhindre sammenstød mellem fly og vildt af enhver afskygning, fortæller direktøren, inden vi tager afsked.

 

KL: Jagt ikke på dagsordenen

Sidste stop i denne rundtur er hos Jørn Pedersen (V), der både er borgmester i Kolding Kommune og formand for Kommunernes Landsforenings (KL) Teknik- og Miljøudvalg. Det er primært i egenskab af sidstnævnte post, at interviewet er kommet i stand, men det viser sig hurtigt, at KL ikke har en egentlig holdning til jagt (på kommunale arealer).

– Mit indtryk er, at der drives jagt på kommunale arealer i mange kommuner. Det er et spørgsmål, som kommunalbestyrelsen helt suverænt tager stilling til. Jagt mener vi som udgangspunkt ikke noget om i KL og har ikke noget nedskrevet på papir, indleder Jørn Pedersen og fortsætter: – Det indikerer omvendt, at det ikke er et problemfyldt emne. 

– Jeg er på vegne af KL glad for denne henvendelse fra Danmarks Jægerforbund og den forholdsvis nye dialog med jægerne, for jeg ser et potentiale i at have et godt samarbejde med Jægerforbundet om naturpleje og naturudvikling, for I er en del af naturforvaltningen. Vi kan udvikle samarbejdet på naturforvaltningsområdet, hvor jeg ved, at I f.eks. har ønsker til ændrede rutiner til slåning af græs og lignende om sommeren. Det vil jeg naturligvis løfte i kredsen af de tekniske chefer og lægge op til en koordineret formidlingsopgave i samarbejde med Jægerforbundet.

 

Naturplan Danmark

I forbindelse med Naturplan Danmark har Jørn Pedersen et håb om, at der bliver nedsat naturråd, som jægerne bør have en helt naturlig plads i. – Jægerforbundet er en naturlig part i denne sammenhæng, og dvs. at jægerrådene lokalt skal på banen og tage aktivt del i processen med at få rullet denne plan ud på de kommunale arealer sammen med de øvrige aktører. Jeg er ikke i tvivl om, at en målrettet naturpleje vil bidrage til mere vildt, større biodiversitet og dermed også bedre jagt på de kommunale arealer, men også større og rigere naturoplevelser for den øvrige befolkning. Men det kræver, at jægerne er vågne, når toget kører, siger Jørn Pedersen.

 

Jagt i Kolding Kommune

– Hos os har byrådet bestemt, at der skal drives både jagt og foretages regulering på de kommunale arealer. Det koordineres mellem kommunen og jægerrådet, hvor der f.eks. er krav om afholdelse af én nyjægerjagt og én repræsentationsjagt – resten bestemmer jægerrådet og jagtforeningerne i fællesskab. Vi udlejer ikke jagten og har ikke noget krav om, at vi skal tjene penge på jagt, men vi stiller naturligvis nogle betingelser for afviklingen og antal jagter, hvilket hænger sammen med, at det er bynær jagt og regulering. Alle borgere skal føle sig trygge, selvom der drives bynær jagt, og jeg har kun hørt om én klage på fem år, hvilket må siges at være godkendt, slutter Jørn Pedersen.

Denne artikel er første gang bragt i Jæger nr. 4, 2015. 
Du finder læse hele Jæger i pdf-format på Medlemsnettet.

Forfatter: Morten Sinding-Jensen, Danmarks Jægerforbund