.243 Winchester - riffelkalibrenes enfant terrible

Vi vil se nærmere på en meget populær jagtkaliber, som næsten alle riffelproducenter har på programmet. Er der virkelig fornuftige grunde til dens popularitet? Er der noget gemt under den fine lak og de gode tal på papiret? 

Jeg vil formode, at .243 Win. hører blandt de fem mest anvendte jagtkalibre, globalt set. Den er ekstremt populær i Storbritannien. På en stor engelsk jagtvåbenside, hvor der sælges jagtrifler for private og forhandlere, var der for nyligt godt 2.000 rifler til salg. Omtrent en tredjedel af dem var kaliber .243 Win. Kaliberen er utroligt alsidig og kan mere, end den danske jagtlov tillader. I Danmark må .243/6 mm ikke bruges til vildt større end råvildt. Jeg mødte for seks år siden en ung skytte i Ungarn, som brugte kaliber .243 Win. rigtig meget. Jeg spurgte ham lidt vantro, om han også brugte den til vildsvin. Det kunne han bekræfte. Han skulle ikke skyde de store vildsvin, da disse skulle skydes af pengestærke kunder, men han skød regelmæssigt vildsvin med størrelser op til 50 kg med kaliber .243 Win. med simple, blødnæse de projektiler. I Polen er det lovligt at skyde vildsvin med .243 Win., og i Storbritannien er det tilladt at skyde hjortevildt med den.

Djævelen og hans advokater

Det siges, at man i en sag altid skal fremdrage det positive først for senere at kunne fremføre sin negative  kritik. Jeg vil i denne artikel gøre det modsatte. Jeg vil først fremføre det negative, som jeg har erfaret med .243 Win. Jeg er vendt slukøret hjem fra skydebanen mere end én gang, når jeg har prøvet at finde en præcis ladning til mine rifler i .243 Win.

Jeg har haft tre rifler i denne kaliber. Jeg har sammen med andre jægere ladet patroner til deres rifler i kaliber .243 Win., og jeg har fulgt flere genladere i deres erfaringer med samme kaliber.

Det mest frustrerende ved .243 Win. har været den manglende konsistens i præcision. Én dag har man god præcision med en prøveladning, efterfølgende uge kan man opleve, at den samme ladning ikke giver tilfredsstillende præcision. Jeg stiller det krav til en jagtladning til råvildt og ræv, at egenspredningen på 100 meter ikke må være større end 25-30 millimeter og gerne kun det halve. Det nytter ikke noget at have en fladtskydende riffel, der ikke kan samle skuddene tilstrækkeligt til anvendelse på de længere afstande, med mindre det eneste man ønsker er hastighed og anslagsenergi.

Hvad er der i vejen?

.243 Win. hører til blandt den gruppe af riffelkalibre, som kan være vanskelige at opnå præcision med. Der er ikke nogen krystalklar forklaring på årsagen. Flere har antydet, at det skyldes den lave vinkel på hylsterets skuldre. Men det i sig selv er ikke tilstrækkelig begrundelse. Moderpatronen .308 Win., som også er grundlaget for 7-08 Rem. og .260 Rem., har samme vinkel på skuldrene. De er alle kendt for deres gode præcision, og de er ret nemme at få præcise ved genladning.

I samme periode, hvor jeg lavede testskydning af min sidste .243 Win.-riffel, lavede jeg sideløbende nogle tests med min 7-08 Rem. Den ene dag havde jeg tre prøveladninger med på banen, den anden dag havde jeg 10 prøveladninger med. Den første dag var alle ladninger under 30 mm i egenspredning. Den anden dag var syv ud af 10 ladninger under 25 mm. Det satte ligesom tingene i relief. Den manglende præcisionsegenskab for .243 Win. kan formodentligt være en kombination af tre ting: Den lave vinkel på skuldrene, det høje tryk og den forholdsvis lille kuglediameter.

Nogle af dem, som mener, at det er den lave vinkel, som er præcisionshæmmende, har omkamret deres riffel til .243 Ackley Improved. Ved en sådan operation bliver hylsteret mindre konisk, og skuldrene på patronen får en mere brat vinkel. Med en Ackley Improved-version kan man stadig affyre standard .243 Win.-ammunition.

Kaliber .243 Win. er blandt genladere kendt for, at hylsteret strækker sig mere, og det skyldes utvivlsomt de lave vinkler på skuldrene. .243 Win.-hylstre skal oftere kortes ned, for ikke at blive for lange. Når man har mere stejl hældning på skuldrene, kommer det til at virke som et stop for godsvandringen i hylstret. Dette er, hvad man får med en Ackley Improved-udgave af .243 Win. Jeg har ikke selv prøvet denne modificering af mine rifler i kaliber .243 Win. Jeg har dog haft en .223 Ackley Improved. Jeg vægrer mig ved disse Ackley Improved, fordi hylsterets krop gør dem lidt sværere at repetere med end standardpatroner med mere konisk facon på hylstrene.

Snavs i piben

Både jeg og andre skytter har erfaret, at kaliber .243 Win. er meget følsom over for tilsmudsning i piberne. Det betyder, at man gerne skal rense piben efter 50-60 skud. Dette kan af gode grunde være meget varierende fra riffel til riffel. Men dette problem kan gøre det vanskeligt at veksle mellem skydebane og jagt. Jeg vil helst ikke rense min riffel, efter jeg har indskudt den på skydebanen. Det kan ændre på træfpunktet, hvis man enten har olie i piben, eller man har fjernet kobberaflejringen i piben. Jeg har oplevet, at træfpunktet har ændret si g, efter at riflen har fået engrundig udrensning af kobberbelægningen i piben.

Jeg har hos ammunitionsfirmaet Norma læst, at kaliber .243 Win. slides meget hurtigt i de første millimeter af riffelgangen. Det skal man være opmærksom på, for når det sker, vil der ske ret høje trykdannelser, som i værste fald kan resultere i løbssprængning. Dette problem er meget velkendt inden for alle magnumriffelkalibre, hvor der opnås høje udgangshastigheder, og der brændes forholdsvis store mængder krudt af i relation til kuglediameter og kuglevægt. Men problemet skulle efter forlydende være særligt slemt med .243 Win. Det betyder, at denne kaliber ikke er mest egnet til den skytte, som vil skyde mange skud på skydebanen. Piben vil formodentlig kun have den halve eller
mindre levetid end en pibe i kaliber 6,5x55. Hvis riflen fortrinsvist bliver brugt til jagt, har  dette problem ikke nogen praktisk relevans.

Jeg kan ikke anbefale en nybegyndt genlader at starte med en .243 Win. Det vil i de fleste tilfælde give for mange frustrationer og manglende succesoplevelser.

Jævnaldrende søskende søges!

Kaliber .243 Win. har været på markedet, siden Winchester lancerede patronen i 1955. Den har været en bragende salgssucces, og den har helt sikkert skubbet andre gode kalibre til side ved sin fremmarch. I den sammenhæng kan det være interessant at spørge, om der er alternativer til kaliber .243 Win. Det er der! Hvis man vil et trin op i ydelse, kan man vælge en .240 Weatherby Magnum. Samme år som Winchester lancerede deres patron på markedet, kom Remington også med deres kaliber 6 mm Remington (har også gået under navnet .244 Remington). Winchester vandt slaget over Remington i salg, men mange mener, at Remingtons patron var en bedre patron. Den var lavet på den ældre klassiker .257 Roberts, som igen var lavet på 7x57. 6 mm Remington har en anelse højere ydeevne end .243 Win. Den er stort set ukendt i Danmark. Som genlader vil man kunne gøre brug af kaliberen, men der findes ikke fabriksammunition til den i Danmark. Norma har i norden forsøgt at lancere ikke bare én 6 mmpatron.

Først lavede de en modificeret udgave 6 mm BR Remington, som kom til at hedde 6 mm Norma BR. Med korrekt stigning i piben kunne den stabilisere de helt tunge kugler (105-107 grains). Den er en anelse svagere end en .243 Win., men den er uhyggelig effektiv set i lyset af dens forholdsvis lille krudtladning. For nylig lancerede Norma den nye kaliber 6 XC. Jeg er overbevist om, at den er blevet til som reaktion på .243 Win.s dårlige præcision. Den yder næsten det samme som en .243 Win., men har en anelse mindre hylster. Den er
designet af den amerikanske mesterskytte David Tubb og er bygget ud fra kaliber .250 Savage (eller .22-250 Rem.). Den skulle efter sigende have virkelig godt præcisionspotentiale. Den bruges bl.a. til 1.000 yards-konkurrencer i USA, hvor den allerede har slået sit navn fast med gode resultater på internationale skydekonkurrencer.

„Kalibernørderne“ vil nok ryste på hovedet af det næsten måske lidt for snusfornuftige, jeg fremfører. Har man en 6,5x55 og er hjemmelader, så kan man gå ned i kuglevægt fra de almindelige 140 grains- til 100-120 grains-kugler. Her vil 6,5x55 levere højere udgangshastighed. Den vil dog også levere en anelse højere rekyl. Men en 6,5x55 kan alt det, en .243 Win. drømmer om, når vi taler klovbærende vildt. .243 Win. har til skydning af skadevoldende vildt på lang afstand dog den fordel, at den kan anvende lettere kugler end
6,5x55 kan. Den kan også gå i en kortere lås, hvilket 6,5x55 ikke kan.

Bona Fide

Mange rifler i kaliber .243 Win. kan ikke balancere de helt tunge kugler over 100 grains (6,5 gram). Det behøver ikke at være negativt, selvom det kunne være rart. Meningen med en .243 Win. er ikke at kunne skyde med tunge kugler med moderate hastigheder. Det kan man finde mange andre patroner, der kan. Filosofien med en .243 Win. er en tilstrækkelig tung kugle (90-100 grains), som går med en hastighed på over 900 m/s. Som hjem melader burde man ikke have problemer med at få en 100 grainskugle op på 930-950 m/s og 85-90 grains-kugler til at ramme 1.000 m/s.

.243 Win. har virkelig langdistancepotentiale, hvis man kan få patronen gjort præcis. Dette kan ske ved, at man er så heldig at finde fabriksammunition, som er præcis. Det kan være en kamp, ellers må man slide med genladning og en del ture til skydebanen.

.243 Win. har nogle fordele i forhold til de mindre råvildtkalibre i 5,6 mm (.222). Kuglen i 6 mm (..243) er mindre vindfølsom. Det har en betydning, hvis man skal skyde på 200-300 meter. Den er også mindre følsom over for utilsigtet træf mod græs og småkviste på vej mod målet. Jeg vil også sige, at den har en lidt mere magtfuld håndtering af råvildt. Min erfaring er, at den har mere knockdown-power. Den har også bedre gennemtrængningsevne end 5,6 mmpatronerne.

Med de små 5,6 mm-patroner skal man være forsigtig med at skyde skråt ind på dyret med simple blødnæsede projektiler i standardvægt (50-55 grains), det kan man helt uproblematisk gøre med en .243 Win. med 90-100 grains-kugler. Af de tre projektiler, jeg har brugt til jagt, vælger jeg det, som er mest præcist og har den højeste hastighed.

Jeg har brugt et simpelt blødnæset 100 grains-projektil fra Remington, jeg har anvendt 85 grains Barnes TSX og 90 grains Speer DeepCurl. Jeg synes ikke, at nogen af disse kugler har vist udpræget bedre dræbeevne end de øvrige. De har alle holdt udmærket sammen til jagt på råvildt. Der har altid været gennemskud (det kan man ikke forvente med skrå skud mod bringen). Den sidstnævnte Speer DeepCurl har jeg også anvendt i kaliber 7-08 Rem. Den højere hastighed i kaliber .243 Win. fik efter min mening kuglen til at virke bedre. Jeg fornemmede, at kuglens ekspansionsforløbs begyndelse var mere markant.

Regnskabets time

Det er forståeligt, at .243 Win. har fået stort følgeskab. Mange bruger .243 Win. uden at stille høje krav til præcision. De bruger den meget sjældent til skud på over 100 meters afstand. Det er en kaliber, som leverer lav rekyl og har stor dræbeevne. At .243 Win. har lav rekyl, mærkes markant, hvis man kommer fra at skyde med f.eks. en .30.06. Men den er ikke uden rekyl. Det vil man mærke, hvis man kommer fra de små .222 kalibre. Den leverer en rekyl, og piben letter under skudafgivelse. Den er heller ikke uden mundingsknald. Men dens re lativt lette rekyl og den forholdsvis store kraft har gjort .243 Win. til en meget elsket kaliber.

Min kaliber .243 Win. har fået sin dødsdom. Den skal ompibes, så nu kan jeg gå og drømme lidt om, hvad det skal være i stedet for. Mon ikke det bliver …

Denne artikel er første gang bragt i Jæger nr. 3, 2015. Læs Jæger nr. 3 i pdf-format på Medlemsnettet. 

Forfatter: Johannes Krarup