SONIC HUNT 150 GR 9,72g
Sonic Ballistic – Hunt er den sidste af de tre dansk producerede projektiler, og opfinderen er en, som mange sikkert kender – Jørgen Nielsen – manden bag blandt andet Sonic-lyddæmpere. Er der efterhånden noget, som Jørgen Nielsen ikke laver til riffeljagt? Sonic Ballistic – Hunt er et hulspidst projektil med et søm (kile) i toppen.
Den forreste del af projektilet består af tre fræsede vinger, der knækker af, når projektilet rammer f.eks. et stykke vildt. Ligesom mange af de andre projektiler har Sonic Ballistik – Hunt en spids, der hjælper projektilet med at ekspandere, hvorefter de tre fræsede vinger brækker fri fra bagenden og fortsætter i en 20-40 graders vinkel relativt til skudretningen. I modsætning til alle de produkter, der har udviklet diverse polymerspidser, har Sonic valgt at lave kilen eller spidsen i det samme materiale som resten af messingprojektilet. Når vingerne er knækket af, forsætter den resterende del af projektilet igennem vildtet og sikrer det gennemskud, som mange jægere ønsker. I vores test var der ingen tvivl om, at Sonic Ballistic – Hunt præsterede som lovet på alle distancer.
100 meter | Læs forsøgsrapport | |
200 meter | Læs forsøgsrapport | |
300 meter | Læs forsøgsrapport |
Klik på billederne for at forstørre dem.