Offentliggjort den: 06. februar 2024

Stort fremmøde til Jægerrådsmøde 5-2-2024

Tekst: Mogens Elleby
Foto: Mogens Elleby

Stort fremmøde til Jægerrådsmøde 2024

Godt 80 af øens jægere var mødt frem i Nyvest Centret da Danmarks Jægerforbund kreds 8 Bornholm, afholdt jægerrådsmøde mandag d. 5-2 2024. Kreds og jægerråds formand Peter Loth Sejersen, orienterede i sin beretning bl.a om vigtigheden i at jægerne stadig er synlige i samfundet, og at jægerne bidrager med faglige data, f.eks via JÆGER appen. Formanden efterlyste også flere frivillige, som kunne tænke sig at hjælpe lidt til ved f.eks. folkemøde, Jagt og Fiskedag m. fl.

Hovedbestyrelsesmedlem Henrik Frost Rasmussen kunne oplyse at antallet af medlemskaber i kredsen stadig er støt stigende. Vildt udbytte for Bornholms vedkommende viste en lille stigning for de fleste arter. Efter en grundig gennemgang af hovedbestyrelsens arbejde, kunne Henrik slutte sin beretning med, at det var hans sidste orientering som HB medlem, da han ikke genopstiller til kredsmødet d. 18 marts. Der var herefter lange og velfortjente stående klapsalver til Henrik for hans mangeårige arbejde for Danmarks Jægerforbund både for Bornholm og ikke mindst på nationalt plan.

Der var også korte indlæg fra div koordinatorer og Grønt Dialogforum.

Jægerrådet valgte at indstille Orla Hansen som nyt HB medlem og Peter Loth Sejersen som HB suppleant. Det endelige valg sker på kredsmødet d. 18. marts.

Der var igen i år lodtrækning til Naturstyrelsens jagter til efteråret. 50 pladser til både hagl og riffeljagt blev udtrukket, så mange af de fremmødte, gik hjem med en ekstra jagtinvitation til efteråret 2024  

Peter Loth Sejersen takkede i sin formandsberetning det gode samarbejde med bl.a. Forsvaret, Regionskommunen, Naturstyrelsen, lodsejere, bestyrelse, Koordinatorer m.fl. , således at de mange forskellige aktiviteter fortsat kan være til glæde og gavn for kredsens mange medlemmer.

 

ME.