Offentliggjort den: 18. december 2024

Mange trofæer til opmåling

Tekst: Mogens Elleby
Foto: Mogens Elleby

Trofæopmåling 2024.

D. 25 og 26 nov. 2024 afholdt Danmarks Jægerforbund i samarbejde med Nordisk Safariklub årets trofæopmåling i lokalerne hos Hellisen Outdoor i Lobbæk.

Det var også i år Lars B. Nielsen fra Nordisk Safari Klub, der forestod årets trofæopmåling.

Der blev i alt opmålt 108 trofæer fra både ind og udland. For råbukke nedlagt på Bornholm, 60 i alt, opnåede 2 guldmedalje, 8 sølvmedalje og 19 bornholmske bukke blev opmålt til bronzemedalje.

29 af de Bornholmske råbukke blev opmålt til medaljer, hvor det i 2023 var 23, 2022 var 27, i 2021 også 27, og i 2020 var det 18.

Det bliver spændende at se om nogle af de bornholmske trofæer, igen i år kommer med på Jægerforbundets top ti liste til foråret.

Igen i år var der mange bornholmske dåhjorte til opmåling, 12 i alt, alle trafikdræbt eller faldvildt ( døde af alderdom ). 6 af disse dåhjorte blev opmålt til guldmedaljer, 4 til sølv og 2 til bronzemedalje.

Også i år var der mange fine trofæer til opmåling af både kronhjorte, dåhjorte, sikahjorte, råbukke, grævling m.m. som var hjembragt af bornholmske jægere, som havde været på jagtrejser i udlandet.

 

ME.