Offentliggjort den: 11. juli 2024

Fin tilslutning og flotte resultater ved kreds 8 Bornholm´s udv. apporteringsprøve 6-7-2024

Tekst: Mogens Elleby
Foto: Mogens Elleby

Danmarks Jægerforbund Kreds8 Bornholm´s udvidede apporteringsprøve 2024.

Lørdag d. 6-7-2024 afholdt D.J. kreds8 Bornholm, årets udvidede apporteringsprøve. Af de 11 tilmeldte hunde, bestod de 6. Prøven har en betydelig sværhedsgrad, med apportering af 4 duer i høj vegetation, 4 ænder i siv med distraktion, og endelig 2 kaniner eller 1 kanin og 1 ræv udlagt i skov.

Prøven blev bedømt af Michael Pedersen fra Sjælland, med Poul Rikard Ebbesen som prøveleder og terrænleder var Ove Espersen. Med gode færtforhold, dygtige hunde og hundeførere gav prøven mange fine resultater.

Prøvens bedste hund Golden Retriver Kenzo, med Simon Klausen som fører, opnåede max. point på 232. Et rigtig flot resultat, og vil blive tilbudt deltagelse til Danmarks Jægerforbunds forbundsmesterskab senere på året.

 

Flg. 6 hunde bestod prøven:

1:  Golden Retriver Kenzo, med fører Simon Klausen, 232 point.

2:  Ruhåret hønsehund Vanghytten´s E Ruth, med fører Denny Pedersen, 230 point.

3:  Ruhåret hønsehund Vanghytten´s E Ella, med fører Kim Hansen, 218 point.

4:  Ruhåret hønsehund Fiona, med fører Michael Mogensen, 202 point.

5:  Kleiner Münsterländer Skye, med fører Kenny Mortensen, 198 point.

6:  Kleiner Münsterländer Jagtlystens Dream Tjalfe, med fører Bo Marker, 213 point.

 

ME.