OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 16. august 2020

Mange genvalg på roligt kredsmøde

Lead tekst

Tekst: Mogens Elleby
Foto: Mogens Elleby

Kredsmøde 2020.

Danmarks Jægerforbund kreds 8 Bornholm, afholdt, et grundet Corona, forsinket ordinært kredsmøde i Nyvest Centret onsdag d. 12-8-2020. Kredsformand Steen Friis orienterede kort om kredsens virke, og kunne glæde sig over en stigning i kredsens medlems skaber, af øens i alt ca. 1800 jægere.  Kredsformanden takkede i sin beretning bl.a. forsvaret, Naturstyrelsen og Bh. Regionskommune for godt samarbejde i 2019. Der var også tak til koordinatorer, kredsbestyrelse og foreningsbestyrelser. Der skal til næste kredsmøde i 2021 findes en ny kredsformand, da Steen Friis ikke ønsker at genopstille

Kredskasserer Bjarne Aakermann orienterede om kredsens samlede forbrug, og at kredsen næsten havde holdt sig inden for den budgetterede ramme.

Forbundsformand Claus Lind Christensen orienterede om hovedbestyrelsens arbejde. Forbundets nye direktør Karen Friis kunne ikke deltage i kredsmødet, men orienterede forsamlingen via en video præsentation.

Kredsens HB medlem Henrik Frost Rasmussen blev genvalgt til hovedbestyrelsen, med Peter Loth Sejersen fra Aaker og Aakirkeby jagtforening, som suppleant.

Hans Jørgen Brandt ønskede ikke genvalg som Natur og Jagtsti-koordinator, men fortsætter i kredsbestyrelsen. Alle øvrige valg til koordinatorer og kredsbestyrelse var genvalg.

På repræsentantskabsmødet senere på året er der formandsvalg, og i den anledning præsenterede den nuværende formand Claus Lind Christensen og formandskandidat Jesper Lindgaard deres bud på hvordan Danmarks Jægerforbund kommer videre i de næste 4 år. Se mere om formandskandidaterne her.

 

Se yderligere indlæg fra kredsmødet her

 

ME.