OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Kredsmøde 2019.
Danmarks Jægerforbund kreds 8 Bornholm, afholdt ordinært kredsmøde i Nyvest Centret onsdag d. 27-3-2019. Kredsformand Steen Friis orienterede kort om kredsens virke, og kunne glæde sig over en stigning i kredsens 1533 medlems skaber, af øens i alt ca. 1800 jægere. Kredsformanden takkede i sin beretning bl.a. forsvaret, Naturstyrelsen og Bh. Regionskommune for godt samarbejde i 2018. Der var også tak til koordinatorer, kredsbestyrelse og foreningsbestyrelser
Kredskasserer Bjarne Aakermann orienterede om kredsens samlede forbrug, og at kredsen havde holdt sig inden for den budgetterede ramme.
Formand for hjortevildt gruppe Bornholm John Walther, orienterede om øens dåvildt og kommende jagt på dette.
Forbundsformand Claus Lind Christensen orienterede bl.a. om forbundets strategi fremadrettet, og forbundsdirektør Michael Stevns fortalte om forbundets økonomiske forhold, og kunne glæde sig over et godt årsregnskab, og at forbundet fortsat har en god og stabil økonomi.
Otto Hansen fra Østbornholms jagtforening modtog forbundets sølvnål for mange års arbejde for forbundet, og som kredsens riffelkoordinator. Ny riffelkoordinator er Henrik Nielsen.
Svend Kristensen modtog forbundets bronzenål for mere end 30 års bestyrelses og kasserer arbejde i tidligere Rø og nu Nyker – Rø jagtforening.
Peter Loth Sejersen fra Aaker og Aakirkeby jagtforening, er ny medlems og Nyjæger koordinator og nyvalgt til kredsbestyrelsen, i stedet for Thomas Lund Koefoed.
Lise Petersen fra Østbornholms jagtforening overtager Otto Hansens plads i kredsbestyrelsen.