Danmarks Jægerforbund Kreds8 Bornholm´s udvidede apporteringsprøve 2017.
Lørdag d. 1-7-2017 afholdt D.J. kreds8 Bornholm, årets udvidede apporteringsprøve i terrænet omkring Jydegård i Knudsker samt vand disciplinen ved Klemensker. De 4 tilmeldte hunde bestod alle, et flot resultat, da prøven har en betydelig sværhedsgrad, med apportering af både duer, ænder, kanin og ræv. Prøvens dommer, Søren Stenhøj Jørgensen roste efter prøven hundeførerne for at stille med både dygtige og meget veltrænede jagthunde.
Prøveleder Poul Rikard Ebbesen var også godt tilfreds, der trods det lidt lave deltagerantal, blev vist flot hundearbejde.
Kredsmester 2017 med max 232 point, blev Kleiner Münsterlænder Aldo Vom Sperlingshof med Anders Dellgren som fører.
Kleiner Münsterländer, Aldo Vom Sperlingshof med fører Anders Dellgren har således kvalificeret sig til Danmarks Jægerforbunds forbundsmesterskab senere på året. Flere af de bornholmske hunde bliver muligvis også inviteret til forbundsmesterskabet, alt efter resultaterne i de øvrige kredse.
Flg. 4 hunde bestod prøven:
1: Kleiner Münsterländer, Aldo Vom Sperlingshof med fører Anders Dellgren, 232 point.
2: Kleiner Münsterländer, Münsterleddets Findus med fører Bo Marker, 230 point.
3: Labrador Retriver, Viggo med fører Peter Jørgensen, 226 point.
4: Ruhåret hønsehund, Holebakkens Karlos, med fører Hans Svensson, 220 point.
ME.