Kreds Natur og Jagtsti 2016.
Lørdag d. 16-4-2016 blev kredsens Natur og Jagtsti afviklet på et spændende og meget naturskønt terræn på Store Hallegård i Bodilsker.
Natur og Jagtstien havde 6 spændende poster, hvor deltagernes viden om bl.a. afstandsbedømmelse, vildtkendskab, skydning, jagttider, m.m. blev testet. Der blev opnået flere fine resultater og der blev uddelt 5 sølvmærker og 4 bronzemærker. Arrangementet blev afviklet i rigtig flot forårsvejr, som sammen med et meget flot naturområde, gav deltagerne en fin jagtsti og naturoplevelse.
Natur og Jagtsti-koordinator Hans Jørgen Brandt kunne sammen med sine mange hjælpere, glæde sig over et godt og vellykket arrangement, der sammen med både kaffe, øl, vand og grillpølser i målområdet, var med til at også Natur og Jagtsti 2016 blev en god oplevelse for deltagerne.
Desværre havde arrangementet kun 13 deltagere, lidt ærgerligt, da en Natur og Jagtsti både er sjov og lærerigt, for både nye og mere erfarne deltagere.
Natur og Jagtstimesterskabet 2016 blev, ikke uventet, vundet af Birger Nielsen fra Nexø. Birger vandt også mesterskabet i både 2012, 2013, 2015 og blev nr. 2 i 2014. Et rigtigt flot resultat, som vidner om stor jagtfaglig viden.
De 3 bedst pladserede deltagere blev flg.:
Birger Nielsen 69 point.
Denny Pedersen 67 point.
Leif Petersen 66 point.
Kreds 8 Bornholm har mulighed for at sende op til 6 deltagere til forbundsmesterskabet på Testrupgård ved Aarhus d.11. juni 2016.
ME.
Foto: Alex Thiesen.