Flot fremmøde til dialogmøde om kommende jagttidsforhandlinger.
Onsdag d. 2-11-2016 afholdt Danmarks jægerforbund et dialogmøde om de kommende jagttidsforhandlinger i Nyvestcentret.. Det var Jægerforbundets formand Claus Lind Christensen, der fremlagde et oplæg til de kommende jagttidsforhandlinger. Jagttiderne på de forskellige vildtarter blev grundigt gennemgået, og der var rig mulighed for input til hvilke jagttider jægerforbundet skal arbejde videre med.
Specielt dåvildtet gav anledning til nogen debat, og der var bred opbakning til at en egentlig forvaltningsplan snarest muligt skal fastlægges.
Adaptiv forvaltning blev også diskuteret, og at dette kunne være ønskeligt for flere arter. Ved adaptiv forvaltning vil der være mulighed for hurtig ændring i jagttider, f.eks. fra år til år, hvis bestand udvikling ændres op eller ned. Dette vil gøre op med forsigtighedsprincippet, og kunne resultere i længere jagttid for nogle arter og evt. mindre på andre arter.
Godt 50 af kredsens medlemmer var mødt, og der var ros til fremmødet fra Claus Lind Christensen, der på trods af at kredsen, målt i medlemsantal, er klart landets mindste, men alligevel har fin opbakning fra de bornholmske jægere.
ME.