Danmarks Jægerforbund Kreds8 Bornholm´s udvidede apporteringsprøve 2016.
Lørdag d. 18-6-2016 afholdt D.J. kreds8 Bornholm, årets udvidede apporteringsprøve i terrænet omkring Jydegård i Knudsker samt vand disciplinen ved Klemensker. Prøven var igen i år fuldtegnet med 13 hunde, hvilket viser at der er stor træningsaktivitet blandt de bornholmske jagthunde. Af de 13 tilmeldte hunde bestod samtlige prøven, et sjældent og meget flot resultat, da prøven har en betydelig sværhedsgrad, med apportering af både duer, ænder, kanin og ræv.
Prøvens dommer, Ernst Jensen fra Slagelse, roste efter prøven hundeførerne for at stille med både dygtige og meget veltrænede jagthunde. Det er absolut en sjældenhed at samtlige tilmeldte hunde består denne prøve, og især med så høje pointtal. Der var også ros til prøveleder Poul Rikard Ebbesen, og terrænleder Jan Olsen for en veltilrettelagt og velafviklet apporteringsprøve.
Kredsmester 2016 blev Kleiner Münsterländer Münsterleddets Findus med fører Bo Marker der opnåede max 232 point. 3 øvrige hunde opnåede også max 232 point, men efter reglen om yngste hund blev det Münsterleddets Findus med fører Bo Marker der vandt titlen. Findus og Bo opnåede også sidste år max 232 point.
Münsterleddets Findus med fører Bo Marker har således kvalificeret sig til Danmarks Jægerforbunds forbundsmesterskab senere på året. Flere af de bornholmske hunde bliver muligvis også inviteret til forbundsmesterskabet, alt efter resultaterne i de øvrige kredse.
Flg. hunde bestod prøven:
1: Kleiner Münsterländer, Münsterleddets Findus med fører Bo Marker, 232 point.
2: Ruhåret hønsehund, Kællingedalens Eddy med fører Bent Rømer Hansen, 232 point.
3: Ruhåret hønsehund, Smørmosens D Pixi, med fører Denny Pedersen, 232 point
4: Labrador Retriver, Søndergårds Douglas-Silde med fører Paul Baunkjær, 232 point.
5: Labrador Retriver, Shootdog Jessi med fører Jesper Jensen, 230 point.
6: Kleiner Münsterländer, Aldo V Sperlingshofmed fører Anders Dellgren, 230 point.
7: Korthåret hønsehund, Weim-Bo´s C-Faust med fører Poul Rikard Ebbesen, 228 point.
8: Ruhåret hønsehund, Holebakkens Karlos, med fører Hans Svensson, 227 point.
9: Ruhåret hønsehund, Katholts Hunter, med fører Henrik Nielsen, 223 point.
10: Ruhåret hønsehund, Glynørevejens D Puk, med fører Denny Pedersen, 222 point.
11: Golden Retriver, Sungold Shining Kira, med fører Diana L. Mogensen, 216 point.
12: Kleiner Münsterländer, Uldjydens Rina med fører Bente Bak, 206 point.
13: Ruhåret hønsehund, Kællingedalens Lucky med fører Jesper Sommer Nielsen, 198 point.
ME.
Foto: ME.