Hjortevildt-gruppe kreds 8 Bornholm.

Navn: John Walther
Adresse: 3730 Nexø
Forening: Ibsker Jagtforening
Tlf. 1: 56 49 37 88
Tlf. 2: 20 73 47 69
E-mail: opoopkbtn@yahoo.dk 

 

Funktion: Kontaktperson hjorte-vildtgruppe Bornholm

 

Sidste nyt fra Hjortevildtgruppe Bornholm 8-6-2020.

Den bornholmske hjortegruppe har de seneste 2 år indstillet om at få indført lokal jagttid på dåvildt, som udover den hidtidige jagttid på kalve også indeholder en begrænset jagttid på såvel dåer som hjorte.
For indeværende jagtsæson, altså jagtsæsonen 2020/21, har hjortegruppen i december 2019 fremsendt følgende ønske om lokal jagttid for øens dåvildt:
- Hjorte større end spidshjort: 01.- 07. december.
- Spidshjort: Ingen jagttid.
- Dåer: 01.-15. januar.
- Kalve: 01.- 15. januar.
Primo maj i år udsendte miljøministeriet den såkaldte "jagttidsbekendtgørelse" i høring. Af dette udkast til jagttider for sæsonen 2020/21 fremgår det at de bornholmske ønsker om lokal jagttid på dåvildt igen ser ud til at blive tilsidesat, idet der for Bornholm kun figurer den kendte jagttid på kalve.
Afledt af dette har den bornholmske hjortegruppe udfærdiget og indsendt et officielt høringssvar til miljøministeriet. I høringssvaret pointeres det at de bornholmske ønsker nu for andet år i træk ikke ses reflekteret i det udsendte udkast til jagttidsbekendtgørelse, hvilket vi gør indsigelse imod. Hjortegruppens høringssvar er underskrevet af samtlige medlemmer af hjortegruppen.
Ud over det officielle høringssvar har hjortegruppens formand, på vegne af den bornholmske hjortegruppe, fremsendt en klageskrivelse direkte til den ansvarlige minister med resort for jagt og vildtforvaltning, altså adresseret miljøminister Lea Wermelin. I skrivelsen klager hjortegruppen officielt over at vores indstillinger nu for andet år i træk tilsyneladende tilsidesættes af den nationale hjortegruppe og af vildtforvaltningsrådet.
I skrivende stund 08. juni 2020 har hjortegruppen ikke modtaget svar på høringssvaret fra miljøministeriet eller på klageskrivelsen adresseret direkte til miljøministeren.

John Walther

Se hele høringssvar fra maj 2020 her