Nyt udvalg i kreds 7 - Natur og Vildtpleje
I Danmarks Jægerforbund kreds 7 besluttede kredsbestyrelsen, på vores sidste møde i slutningen af august, at styrke indsatsen for naturen og vildtet ved at oprette et nyt udvalg.
Natur og vildtpleje hedder det nye udvalg og udvalget har Lars Jensen som formand. Grunden til at oprette dette nye udvalg er, at vi ønsker at sætte mere fokus på at skabe mere og bedre natur i vores kreds, og dermed bedre vilkår for vildtet.
Vi arbejder på at oprette flere markvildtlaug, da netop Markvildtindsatsen igen har fået nyt fokus.
Så har du spørgsmål eller søger du viden omkring emner der gavner naturen og vildtet. Vil du i gang med at etablere naturområder men er i tvivl om reglerne, eller har du andre ting du søger viden om, så kan du kontakte Lars. Se info på kreds 7s hjemmeside
Lars arbejder også med nogle kommuner i vores kreds der ønsker at skabe mere natur, og som gerne vil samarbejde med DJ. Lars vil løbende lægge mere info og små historier ud her på siden til inspiration.