Rævejagt og gravgående hunde
I Hjallerup Jagtforening er de glade.
De har nemlig fået anlagt et træningscenter til gravgående hunde. Anlægget har været længe undervejs, og nu er det endelig færdigt og er allerede taget i brug.
Har du en gravgående hund? Skal du have den afprøvet? Den mekaniske ræv i anlægget er klar til at tage udfordring op - bare kom an!
En fantastisk mulighed for at få hunde klar til gravjagt, når sæsonen for alvor er i gang.
Flere har allerede været forbi og testet anlægget, der meldes om stor tilfredshed - en sådan mulighed har været savnet.
Du kan også få afprøvet din hund i anlægget - der er erfarne folk på stedet til at hjælpe.
Det koster blot kr. 50,- pr, hund.
Træningscenteret indvies officielt søndag den 25. oktober 2020.
Indvielsen finder sted kl. 14.00, og Lars Hansen som har konstrueret EVERFOXEN vil være til stede.
Husk at tage jeres hunde med, hvis de skal prøves!
Hjallerup Jagtcenter
Kærsgård Engvej 15,
9320 Hjallerup
Alle er velkomne!
Har du spørgsmål, er du velkomme til at kontakte Bjørn Kjeldgaard på mobil 21332217.