OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 28. maj 2018
Tekst: Webkoordinator Henrik Kragh

Kvalifikationsskydning kreds 1

Hermed en lille hilsen fra flugtskydningskoordinator Kreds 1, Per Lindegaard:

"Så fik vi afviklet kvalifikationsskydning i jagtskydning den d. 26. maj 2018 i Nibe med 106 skytter, heraf 23 hold.
En fantastisk smuk sommerdag med perfekte duer, en ganske svag brise, og en vidunderlig udsigt over fjorden. Hermed dannede Nibe Flugtskydningsbane rammen om en god og velafviklet skydning, hvor der blev præsteret rigtigt flotte resultater af såvel hold som individuelle skytter.

Som noget nyt i år har alle skytter adgang til Forbundsmesterskabet i Herning. Både ...de der er kvalificerede i de enkelte rækker og de der ikke opnåede kvalifikation, som så kan deltage i den nye Jægerrække, som er både for hold og individuelle skytter.

Stort tillykke
til alle placerede skytter med de flotte resultater.

En stor tak til Nibe Jagtforening for et velafviklet arrangement. Sidst men ikke mindst skal lyde en stor tak til alle deltagende skytter for jeres fantastiske humør og gode kammeratskab! Det er jer der er med til at fylde rammerne og skabe et godt arrangement!


Jeg ser allerede nu frem mod næste års kvalifikationsskydning, som bliver på Mors.

Individuelle resultater

Hold resultater

Glæder mig til at se jer alle i Herning, sidste weekend i Juli!"

Med venlig hilsenPer Lindegaard
Flugtskydningskoordinator
Danmarks Jægerforbund Kreds 1
Tlf. 72246688