Hvad er fordelene ved at bruge lyddæmper til jagt?

Når man afgiver et skud med et våben, lyder der et brag. Det kan være af en styrke, der er skadelig for hørelsen. Dette har gennem tiden betydet, at mange jægere har fået nedsat hørelse, hvilket naturligvis påvirker deres livskvalitet.

To fordele ved at bruge lyddæmper 

En lyddæmper er, som ordet beskriver, en anordning, der monteres på jagtriflen til at dæmpe lyden. Den fjerner ikke lyden helt, men reducerer den til et niveau, hvor den skadelige virkning for skytten er minimeret.

Ud over at dæmpe lyden for skytten, virker den også rekyldæmpende ved at opfange krudtgasserne, som fremkommer ved forbrændingen i skudøjeblikket. Det bevirker, at skytten bliver i stand til at afgive et endnu mere præcist skud, hvilket er med til at reducere risikoen for, at dyr bliver anskudt.

Ved lovliggørelse af lyddæmpere til brug ved jagt i Danmark er det således blevet muligt at reducere antallet af såvel høreskader som anskydninger.

Sådan virker en lyddæmper

Når krudtet i en patron antændes, udvikles der en række gasser, som tvinger projektilet ud af våbenets løb. Når gasserne passerer løbets munding, sker der en så kraftig ekspandering (ekspansion), at der opstår et kæmpe brag, et såkaldt ”mundingsbrag” samt et ”mundingsglimt”.

Projektiler, der skydes ud af en jagtriffel, forlader mundingen med hastigheder hurtigere end lydens (340 m/s), hvilket udløser et overlydsbrag.

Lyddæmperens opgave er dels at opfange krudtgassen i det øjeblik, den forlader mundingen, inden den ekspanderer og giver et mundingsbrag, dels at nedsætte dens hastighed for derefter at slippe den langsomt ud. Det kan sammenlignes med at sprænge en ballon kontra at slippe den og lade luften slippe langsommere ud.

Mundingsbraget kan altså reduceres ved brug af lyddæmper, mens overlydsbraget ikke kan fjernes, med mindre projektilets hastighed nedsættes til under 340 m/s.

Jævnfør bekendtgørelsen om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. af 17. december 2012, skal jagtammunition til riflede våben, der må anvendes til jagt på og regulering af kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon, vildsvin og spættet sæl samt de vildtarter, der i øvrigt må skydes med riffel, have en kuglevægt på enten mindst 9 g og en anslagsenergi E100 (E100 = energi målt 100 meter fra mundingen) på mindst 2.700 J, eller en kuglevægt på mindst 10 g og en anslagsenergi E100 på mindst 2.000 J. Ingen af disse krav kan fysisk opnås ved en hastighed på under 340 m/s.

Forebygge høreskader

Høreskader kan naturligvis også forebygges ved at anvende høreværn, og i dag er der også udviklet såkaldte aktive høreværn, der lukker for høje lyde som f.eks. mundings-brag, men lader ”normale lyde” passere.

Derfor henvises der også ofte til, at den enkelte jæger ”bare” kan anvende høreværn. Dette er naturligvis korrekt, specielt på skydebaner, dog er det ikke altid optimalt på jagt.

Aktive høreværn giver, selv ved svag vind, ofte baggrundsstøj, der gør det sværere at høre eventuelle drivende jagthunde, vildtet eller jagtkammeraterne, hvor det at kunne orientere sig under jagten er en afgørende faktor i forhold til sikkerheden. Derudover mindskes den generelle naturoplevelse, der er en stor del af det at gå på jagt.

Ser man på arbejdstilsynets anbefalinger i forhold til at forebygge høreskader, så er udgangspunktet, at den skadelige støj skal fjernes ved kilden frem for at foretage symptom-bekæmpelse, hvilket det at anvende høreværn reelt er.

Helbredsgevinst ved brug af lyddæmper

Der afgives i Danmark mere end 1.000.000 riffelskud om året i forbindelse med jagt- og træningsskydning. Den påvirkning på miljø og helbred, som larmen fra de mange skud medfører, kan reduceres væsentligt ved at tillade anvendelsen af lyddæmpere.

Ved afgivelse af skud med riflede våben udvikles der ekstremt høje lyde i korte tidsrum – normalt 160-175 dB omkring skytten (Lydstyrken kan variere ved valg af forskellige ammunitionstyper.). Ved denne voldsomme lydpåvirkning kan selv et enkelt skud medføre permanente skader på hørelsen. Denne form for høreskader er uoprettelige og kan ikke korrigeres medicinsk.

Ved brug af en lyddæmper vil man afhængigt af kaliber og ammunition kunne opnå en markant dæmpning af støjen ved skytten, men på ingen måde gøre skuddet lydløst.

Bruges i udlandet

I hele Skandinavien samt i Storbritannien er det tilladt at anvende lyddæmper til jagt, hvor anvendelsen er vidt udbredt både på jagt og ved træning forud for jagten. I de enkelte lande findes der dog forskellige regler for, hvordan lyddæmpere håndteres rent lovgivningsmæssigt.