Eftersøgning af hjortevildt

Schweiss er i jægersproget benævnelsen for hjortevildtets blod, når det har forladt dyrekroppen, og man finder det på anskudsstedet eller på sporet fra dyret. Mens det befinder sig i dyret, er den korrekte benævnelse blod. En schweisshund er derfor en hund med særlige kompetencer i at eftersøge anskudt og nødstedt hjortevildt på baggrund af det schweiss-spor, dyret har efterladt under sin flugt.

I Danmark har vi et register over schweisshunde og tilhørende schweisshundeførere. De står til rådighed for landets jægere og kan bestilles til at eftersøge anskudt vildt. Schweisshundeførerne gennemfører også eftersøgninger af vildt, der er påkørt i trafikken.

Schweisshundeførerne er autoriserede af Naturstyrelsen til opgaven, og både hund og fører har gennemgået et særligt udvælgelsesforløb. Derudover har de gennemført en regulær uddannelse.

Eftersøgninger på anden mands jord

Autoriserede schweisshundeførere har som noget særligt adgang til at eftersøge nødstedt vildt på fremmed terræn uden tilladelse fra grundejeren eller den jagtberettigede. Med den regel vil man gerne undgå, at eftersøgninger må udsættes unødigt eller endog indstilles helt, hvis et anskudt stykke vildt har krydset et eller flere skel. Dermed tages der større hensyn til det nødstedte stykke vildt end til ejendomsretten.

Hvis schweisssporet fører ind på en anden mands grund, skal schweisshundeføreren orientere politiet om det, medmindre naboen i forvejen har givet tilsagn om, at det er i orden. Schweisshundeføreren må gerne medbringe og anvende sit våben under denne eftersøgning på fremmed grund, og må desuden medbringe en ubevæbnet hjælper.

Lovpligtigt at tilkalde schweiss­hund

Det er som udgangspunkt gratis at tilkalde en schweisshund. Dog skal jægeren, der tilkalder en schweisshund, betale schweisshundeførerens kørselsudgifter i forbindelse med opgaven. I tilfælde, hvor en schweisshund efter henvendelse fra Falck eller politiet hentes til eftersøgning af påkørt vildt, betaler Naturstyrelsen for kørslen.

Som jæger skal man efter loven tilkalde en hundefører, som er optaget i Schweissregistret, hvis der under jagt på klovbærende vildt er konstateret tegn på træf, og dyret ikke er fundet inden for seks dagtimer efter påskydning. Denne tilkaldepligt påhviler ikke kun jægeren selv, men alle jagtberettigede, der er bekendt med situationen.

Håndtering af skud til hjortevildt

En vigtig del af jægerhåndværket er at kunne foretage en kyndig vurdering af en skudplads, det vil sige det sted, hvor vildtet stod, da skuddet til det blev afgivet. Korrekt bedømmelse af en skudplads kan – sammenholdt med observationerne i skudøjeblikket – fortælle jægeren, om det påskudte stykke hjortevildt skal eftersøges med en erfaren schweisshund, eller om man godt kan eftersøge det selv. Denne vurdering er altafgørende for udfaldet af eftersøgningen.

Ved vurderingen skal man først og fremmest kunne tyde pürschtegnene. Det vil sige vurdere betydningen af hår, schweiss, knoglestumper, kød m.m., som findes på skudpladsen. Man skal desuden kunne tolke dyrets reaktion på skuddet. Ud fra disse observationer skal jægeren afgøre, om dyret er ramt dødeligt og umiddelbart kan findes, eller om der er brug for en specialist – den erfarne schweisshund.

Er man i tvivl, skal man som ansvarlig jæger altid kontakte en autoriseret schweisshundefører, der med sin uddannelse og erfaring på området har de bedste forudsætninger for at vurdere situationen korrekt. I mange tilfælde finder schweisshundeføreren bagefter dyret dødt.

Hvis dyret imidlertid er anskudt, er det en meget stor fordel, at schweisshunden kommer på sporet som den første – uden at jægeren selv, med eller uden hund, har forsøgt at eftersøge dyret først. Tramper jægeren selv for meget rundt i sporet, tilføres der meget anden fært – og schweiss og fært fra dyret spredes overalt, og gør arbejdet sværere for schweisshunden.