Danmarks Jægerforbunds indsats for at få svar om PFAS

PFAS (Per- og polyfluorerede alkylstoffer) er en gruppe af kemiske stoffer, mens PFOS (perfluoroctansulfonsyre) er en specifik type PFAS. PFOS er en af de mest studerede og almindeligt anvendte PFAS, og det har været brugt i en række produkter, herunder skum, imprægnering, non-stick belægninger, og kosmetiske produkter. PFOS har været forbudt siden 2011. Andre PFAS stoffer bruges stadig i en lang række produkter.

Hvad er PFAS?
PFAS er en gruppe af kemiske stoffer, der bruges i en række forskellige produkter, herunder skum, imprægnering, non-stick belægninger, og kosmetiske produkter. PFAS er også blevet brugt i industrielle processer og i vandbehandlingsmidler.

PFAS blev først udviklet i midten af det 20. århundrede, og deres brug er blevet mere almindeligt i løbet af de sidste årtier. De er meget stabile og kan ikke nedbrydes af naturlige processer, hvilket betyder at de kan forblive i miljøet i mange år efter at de er blevet udledt. På grund af deres lange levetid og evne til at rejse gennem luft, vand og jord, er PFAS blevet fundet i både dyr og mennesker i hele verden.

Læs mere her

Kilde: Sundhedsstyrelsen

• 1930'erne: Udviklingen af PFAS begynder.
• 1950'erne: PFAS sættes i industriel masseproduktion.
• 1960'erne-1970'erne: Brugen af PFAS bliver mere almindelig, da de er meget stabile og har en række praktiske egenskaber.
• 1980'erne-1990'erne: Studier begynder at vise, at PFAS kan være skadelige for miljøet og menneskers sundhed.
• 2000'erne: Flere lande og internationale organisationer begynder at implementere love og regler for at begrænse brugen og udledningen af PFAS.
• 2010'erne: Der bliver udført flere undersøgelser, der viser de negative effekter af PFAS på både menneskers helbred og miljøet.
• 2011: Al brug af PFOS forbydes

Læs mere her

Kilde: Danske Regioner

Her beskrives den fremherskende teori om forekomster af PFAS i kystnære områder. De kemiske egenskaber ved PFAS gør, at PFAS samles i overfladen på havvandet og især i havskum. Ved pålandsvind dannes havskum med meget høje PFAS-koncentrationer og havskummet skubbes ind mod kysten. Dette havskum flyver med vinden ind over land, og forurener især de kystnære områder.

De højeste målinger i græs for PFAS er foretaget indenfor 500 meter fra kysten. Det er forventningen at lokale vejr og vindforhold samt græstype har betydning for forureningen.

Kilde: En rapport lavet af Niras til Lemvig Kommune

Det forventes at man indtager mindre vildtkød og indmad, og derfor er grænseværdierne højere, end for kød fra kvæg.

Læs mere her

Kilde: Den Europæiske Unions Tidende

Der er fundet PFAS overalt i naturen i hele verden. PFAS findes derfor også i vildt med måleværdier som er både under og over grænseværdierne. Der er fundet PFAS over grænseværdierne i flere forskellige type vildt i Danmark.

Resultater fra Harboør Tange findes her

Kilder: Region Midtjylland, Lemvig kommune og Naturstyrelsen

• Der er testet ænder ved Harboør Tange hvor de 12 ud af 15 var over grænseværdierne
• Der er testet ænder ved Agger Tange hvor de 18 ud af 20 var over grænseværdierne
• Der er testet ænder ved Nyord, hvor en enkelt ud af 10 var over grænseværdierne
• Der er testet ænder ved Vest Stadil Fjord, hvor en enkelt ud af 10 var over grænseværdierne

To rådyr og to harer skudt ved Flyvestation Værløse på Sjælland er blevet testet for PFAS. Der var en brandøvelsesplads på området. Her ligger indholdet af PFAS i alle prøver under grænseværdierne.

Listen er opdateret den 30. januar 2023.

Grænseværdierne for vildtkød er højere end for andre typer kød. Det er fordi myndighederne forventer man spiser mindre vildtkød i forhold til f.eks. oksekød. Det enkelte stykke vildt er ikke farligt at spise. Det er den samlede langtidspåvirkningen man skal være opmærksom på, og især hvis man spiser mange dyr fra et bestemt område der er forurenet. Det er derfor myndighederne er specielt opmærksomme på kogræsserforeninger.

Se vores krav til myndighederne om vejledninger i afsnittet "Vildt skal prioriteres af myndighederne" her.

PFAS ophobes i leveren, hvor der findes højere koncentrationer af PFAS end i kødet.

Ja, men myndighederne har frarådet jægere at spise vildt fra Harboør Tange.
Der er i øjeblikket ingen vejledninger fra myndighederne for andre områder.

Se vores krav til myndighederne om vejledninger i afsnittet "Vildt skal prioriteres af myndighederne" her.

Det vides ikke hvornår myndighederne er klar med en vejledning om vildt.

Se vores krav til myndighederne om vejledninger i afsnittet "Vildt skal prioriteres af myndighederne" her.

Det er for tidligt at sige noget præcist om ramte vildtarter, fordi det er begrænset hvor meget vildt der er testet. De foreløbige testresultater kunne tyde på at ænder er mere ramt af PFAS forurening end andre vildtarter.

Efter en svensk forureningsepisode med PFOS og PFOA i Ronneby har man i 2015 estimeret halveringstiden for de to stoffer til at være 2,5 - 3,5 år med stor individuel variation.
Afhængigt af udgangspunktet kan det tage op til mellem 7 og 18 år at nå et lavt niveau af PFOS (~3-5 halveringstider).

PFAS bliver ikke nedbrudt i kroppen, men bliver langsomt udskilt. Det udskilles især i urin, men også med afføring. Det udskilles også i brystmælk og i forbindelse med menstruation og fødsel. Man kan ikke selv gøre noget for at øge udskillelsen. Og man har ikke aktuelt dokumenteret behandling, der kan øge udskillelsen.

Nej, det måles kun i særlige tilfælde via Arbejds- og Miljømedicinske klinikker, f.eks. i forbindelse med forskningsprojekter og lignende. Da PFAS er et stof, som man udsættes for i mange sammenhænge, vil man på langt de fleste mennesker kunne måle et vist niveau i blodet, også selv om de ikke har oplevet en særlig udsættelse for stofferne. At måle niveauet vil ikke have nogen konsekvenser for den enkelte, da prøven hverken kan forudsige et helbredsproblem eller kan give information, der kan bruges til behandling.

Man har fundet, at der er statistisk sammenhæng mellem udsættelse for PFAS og nedenstående helbredsudfald. Læs infoark her.

• Færre antistoffer i blodet efter vaccination, primært hos børn
• Øget risiko for nyrekræft hos voksne
• Let forhøjelse af kolesterol
• Let nedsat fødselsvægt

Flere andre sygdomme er blevet undersøgt. Det er for eksempel forhøjet blodtryk i graviditeten, ændring i leverenzymer (ikke leversygdom, men påvirkede levertal ved blodprøve), mulig øget risiko for bryst- og testikelkræft, påvirket funktion af skjoldbruskkirtlen, og mulig øget risiko for betændelse i tyktarmen. Men det er stadig usikkert, om PFAS har indflydelse på risikoen for disse tilstande. Der forskes meget i PFAS, og i løbet af de kommende år vil vi få mere viden om, hvordan PFAS påvirker helbredet.

Ved undersøgelser af befolkningsgrupper, der har været udsat for PFAS i f.eks. forureningssager, har man fundet en sammenhæng med de førnævnte tilstande. Men man kan ikke ud fra hverken blodprøver, undersøgelser eller målinger af eksponering, sige noget om den enkeltes risiko. De fundne helbredseffekter forbundet med PFAS er ikke specifikke for PFAS-eksponeringer, men er er i høj grad også påvirket af f.eks. levevilkår og mange andre miljømæssige, sociale eller genetiske faktorer.

De helbredstilstande, man forbinder med udsættelse for PFAS, er almindeligt forekommende også blandt ikke-udsatte. Det vil for den enkelte patient være umuligt med sikkerhed at konkludere, at det er PFAS, der er årsagen til tilstanden. Hvis der har været en særlig stor eksponering, kan man på en Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling nærmere vurdere eksponeringen samt rådgive i forhold til kendte helbredseffekter.

For voksne er der foreløbige og ikke offentliggjorte studier, der peger på, at PFAS ikke påvirker immunrespons negativt efter covid-19 vaccinen. For børn er der fundet sammenhæng mellem PFOA og PFOS og nedsat immunrespons efter vaccination. Men et svækket immunrespons er ikke det samme som at vaccinen slet ikke virker. Selv om man har kunne måle et nedsat immunrespons ved en blodprøve efter vaccination, har man ikke set en øget forekomst af de sygdomme, som man har vaccineret imod. Derfor er anbefalingen, at man stadig lader sig vaccinere mod covid-19 – samt andre sygdomme, man ønsker at være beskyttet mod.

Børn skal følge de almindelige regelmæssige børneundersøgelser. Der er ingen specifikke undersøgelser, der vil kunne forudsige et eventuelt fremtidigt helbredsproblem, som man mistænker kan skyldes PFAS. Hvis børn har symptomer, skal de til lægen, der vil undersøge og evt. behandle barnet på samme måde, hvad enten det har været udsat for PFAS eller ej. Der er ikke specifikke undersøgelser eller behandlinger der er relevante i forhold til PFAS.

Enkelte studier viser, at PFAS kan mindske immunresponset på visse børnevacciner, men det har ikke medført øget forekomst af de sygdomme, der vaccineres mod. Anbefalingen er, at følge det almindelige børnevaccinationsprogram. Et muligt mindsket immunrespons er ikke det samme som, at vaccinationen er uden effekt.

Jeg overvejer at blive gravid. Kan fostret tage skade, hvis jeg har meget PFAS i blodet?

Der er ikke fundet sammenhæng mellem abort eller for tidlig fødsel, men der er set en sammenhæng mellem PFOS og PFOA og nedsat fødselsvægt. Befolkningsundersøgelser har ikke fundet sammenhæng med udviklingsforstyrrelser, påvirket IQ, ADHD eller påvirket vækst i barndommen.

Jeg er gravid og tror, at jeg har meget PFAS i blodet. Vil højt PFAS-niveau påvirke min graviditet?

Der er for nogle børn fundet sammenhæng mellem PFOA og PFOS og lidt lavere fødselsvægt. Det vurderes at være i størrelsesordenen 50-100 g. Men der er ikke fundet øget risiko for meget lav fødselsvægt (under 2.500 g).

Må jeg gerne amme mine børn, hvis jeg har spist forurenet mad/drukket forurenet vand/arbejdsmæssig eksponering?

Det anbefales, at moderen undgår yderligere eksponering for PFAS. Stofferne udskilles i modermælken. Men amning giver mange andre sundhedsmæssige fordele for mor og barn. Det anbefales at fortsætte amning. Ved særlig stor eksponering og behov for rådgivning kan man blive henvist til en arbejds- og miljømedicinsk afdeling, der kan vurdere den konkrete eksponering og dermed rådgive ud fra det.

Fødevarestyrelsens tidligere analyser af fisk viser generelt ikke høje indhold af PFAS, og fisk vurderes fortsat at være en sund fødevare. Dette gælder også opdrættede fisk.

Fødevarestyrelsen indhenter løbende viden om PFAS i vildt. Nogle prøver der er analyseret af vildt, f.eks. ænder fra Harboøre Tange, har vist indhold af PFAS, og andre prøver havde ikke indhold. Hvorvidt vildt er forurenet med PFAS afhænger af deres ophold i forurenede områder, og den måde de søger føde på. Vildt afgræsser typisk større arealer og søger vand flere steder. Derfor vurderer Fødevarestyrelsen, at risikoen for, at vildt ophober PFAS, typisk er mindre end for kvæg, der græsser på et afgrænset område. Risikoen for kvæget forudsætter dog, at de opholder sig på et område med PFAS-forurening, enten i græs eller vand fra vandløb.

Hvis du som jæger vil have vildt undersøgt for PFAS, kan du f.eks. kontakte et kommercielt/privat laboratorium eller Fødevarestyrelsens laboratorium i Ringsted ved at sende en mail til 81@fvst.dk. Laboratoriet kan fortælle dig om prisen på en undersøgelse, svartider og krav til udtagning, forsendelse og emballering. Analyserne skal du selv betale for.

Miljøstyrelsens liste omfatter brandøvelsespladser og viser områder, der kan være forurenet med PFAS. Risikoen for forurening vil bl.a. afhænge af jordbundsforhold og terrænhældning.
Det er regioner, kommuner og Forsvaret, der afklarer den risiko og tager prøver lokalt. Generelt fraråder Fødevarestyrelsen, at du dyrker afgrøder og har græssende dyr på forurenede områder. Se nærmere på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Det er sjældent, at Fødevarestyrelsen finder sundhedsskadelige rester af uønskede stoffer i danske fødevarer. Men efter fund af PFAS i flere kommuner, tester Fødevarestyrelsen, om de sundhedsskadelige stoffer fra flere brandøvelsespladser kan være endt i kød, fisk, mælk, foder og afgrøder dyrket i umiddelbar nærhed af brandøvelsespladserne. På nuværende tidspunkt er det kun i få tilfælde, f.eks. i kvæg fra en kogræsserforening ved Korsør og i kvæg der har græsset på Harboøre og Agger Tange, at Fødevarestyrelsen har fundet problematisk indhold af PFAS.

Det afgørende er, at du ikke har et højt indtag af PFAS igennem længere tid. Det er nemlig ikke det enkelte måltid, der er afgørende, men derimod indtag over længere tid. Helt generelt skal der ikke være PFAS i fødevarer. EU har fastsat grænseværdier for PFAS i visse animalske fødevarer (fisk, kød og æg).

EU har fastsat maksimalgrænseværdier for kød, æg og fisk. I vurderingen af PFAS fra kød spiller kostvaner en rolle. Derfor er Fødevarestyrelsen ekstra forsigtig i vurdering af kvæg, der har græsset på forurenede arealer, og hvor medlemmer af kogræsserforeninger spiser meget kød fra det samme dyr.

Vi ved, at PFAS bl.a. kan være hormonforstyrrende, øge kolesteroltallet i blodet, give lav fødselsvægt, skade dit immunforsvar, f.eks. ved at mindske effekten af vacciner til børn, og skade din lever. Skal du have flere detaljer, må vi henvise til sundhedsmyndighederne.

Hvis mennesker får PFAS i kroppen, er stofferne ikke lige til at slippe af med igen. Det kan tage flere år for mennesker at halvere deres indhold af PFAS i kroppen. For kvæg tager det nogle måneder. Kvæg kan således afgiftes ved at græsse nogle måneder på en mark, som ikke er forurenet. For høns er halveringstiden kortere (4-7 dage). Hvis høns får foder uden indhold af PFAS, vil æggenes indhold af PFAS falde efter kort tid.