Sikkerhed på strand- og havjagt

I dag, hvor rigtig mange fritidsaktiviteter foregår på havet, er der opfundet så meget sikkerhedsudstyr, at et menneske næsten kan ”gå på vandet”. Teknisk beklædning, redningsveste, dragter og små kompakte redningsflåder, samt alle tænkelige gps-baserede elektroniske hjælpemidler. Alligevel viser statistikkerne hvert år, at mennesker drukner under udøvelse af deres fritidsaktiviteter på havet. Også strand- og havjægere! Lovgivningen foreskriver, at der skal medbringes redningsveste under sejlads, men er det foreneligt med udøvelsen af jagten at have redningsvesten på?

Den røde tråd gennem denne side er, at det sikkerhedsudstyr vi afprøver og anbefaler, skal være praktisk og let at anvende under praktisk jagt. Erfaringen viser tydeligt, at hvis sikkerhedsudstyret er for besværligt at anvende, bliver det liggende i rygsækken.

Det personlige sikkerhedsudstyr

Loven siger:

Ethvert fritidsfartøj skal være forsynet med sikkerhedsudstyr i fornødent omfang under hensyntagen til årstidens vejrforhold, fartøjets type og størrelse samt turens længde og varighed. Alle fartøjer, erhvervsfartøjer, både, joller, pramme, vandscootere, windsurfere m.m. skal medføre redningsvest eller svømmevest til alle personer ombord. Redningsudstyret skal være typegodkendt.

Mange ved ikke, at loven faktisk foreskriver, at det er lovpligtigt at bruge sin sunde fornuft, når man sejler. Desværre er der ikke krav om, at redningsveste eller svømmeveste skal anvendes. Der er lidt specielle krav til dykkere og kajakroere. Hvad er det så for udstyr, vi snakker om?

I loven står, at redningsveste og svømmeveste skal være typegodkendte. I dag vil det sige, at de skal være mærket med en SOLAS, DVN varedeklaration eller CE-godkendt. Politiet og Søsportens Sikkerhedsråd anser typegodkendte flydedragter for at opfylde lovens krav som svømmeveste.

Vedligeholdelse

Automatiske oppustelige veste skal serviceres årligt. Vesten udtages af hylsteret og pustes op manuelt. Vestene skal jævnligt have skiftet kulsyrepatron og tablet.

Overlevelsesdragter, andre veste, tørdragter, våddragter og flydedragter skal jævnligt serviceres. Man skal især holde godt øje med lynlåsen, der skal smøres mindst en gang årligt. Hvis veste eller dragter har været i kontakt med saltvand, skal de skylles godt med ferskvand og tørres.

Jægernes krav til sikkerhedsudstyr under strand- og havjagt

Jægernes krav til sikkerhedsudstyr under strand- og havjagt er:

• Bevægelsesfrihed, herunder muligheden for at kunne skyde
• Nemt at tage på og mulighed for at lade vandet
• Behageligt at have på i længere tid
• Skal kunne holde jægeren – iført jagtudstyr – flydende ved overbordfald.

Erfaringer fra jagt siger, at vi nu allerede kan fravælge nogle af redningsmidlerne.

Redningsvesten er det mest anvendte redningsudstyr blandt folk, der færdes på vandet. Den vender en bevidstløs person i vandet og er behagelig at have på. Redningsvesten er ideel til at have på under sejlads til og fra jagtområdet. Jagtmæssigt ligger redningsvesten i gråzonen. Mange veste har flydestof foran på skulderen, hvilket gør det umuligt at få geværet op i skudstilling. Der findes gode redningsveste af den oppustelige/automatiske type, der ikke fylder ret meget ved skulderen, og hvor jægeren sagtens kan skyde iført vest. Udløsningsmekanismens tablet udløses ikke af en kraftig regnbyge. Husk, at en oppustelig vest altid skal sidde yderst, og at man aldrig må tage den hvide anorak eller jakken udenpå en oppustelig vest.

Svømmevesten er ideel for strandjægere, selv om den generelt ikke bærer ret meget oppe. Jægeren kan sagtens skyde iført svømmevest og får i tilgift en vest, der varmer ryg og bryst, og som også er behagelig at ligge med under trækjagt. En svømmevest må gerne bæres under den hvide anorak, og den fungerer specielt godt i forbindelse med neoprenwaders. Disse har opdrift på grund af neoprenen, og svømmevesten giver opdrift i den øverste del af kroppen. Svømmevesten vender ikke personen ved bevidstløshed i forbindelse med overbordfald.

Flydedragten er et fint valg til brug ved motorbådsjagt, og jægeren kan sagtens skyde med dragten på. De fleste flydedragter på markedet er så tykke, at de er svære at anvende i et par waders. Derfor bruger trækjægere sjældent flydedragter, idet de som oftest skal i vandet og vade. En flydedragt er varm og vindtæt, men opdriften er for det meste lidt i underkanten til en jæger iført jagtudstyr og med tungt, vådt tøj. Dragten vender ikke en bevidstløs person, og bør suppleres med en redningsvest.

Overlevelsesdragten er sammen med en redningsvest det ultimative redningsudstyr. Den er ikke egnet til at have på under udøvelse af strand- og havjagt, men den er ideel at have på ved sejlads over åbent vand. Når jægeren er i jagtområdet, kan han tage dragten af. Husk at en overlevelsesdragt altid skal anvendes sammen med redningsvest, idet den alene ikke altid kan vende en bevidstløs jæger i vandet.

Tørdragter beregnet til bl.a. kajaksejlads er anvendelige til strand- og havjagt. De er lette, fylder ikke meget og er vandtætte. Hvis dragten er åndbar, kan jægeren sagtens holde ud at have dragten på i længere tid. Dragterne holder jægeren tør ved overbordfald. Varmen i dragten afhænger af inderbeklædningen. En tørdragt til kajaksejlads er en del af beklædningen, og er ikke godkendt redningsudstyr.  

Våddragter og tørdragter beregnet til dykning er ikke egnede til strand- og havjagt. De er konstrueret til dykning, og holder rigtig godt på varmen ved ophold i vandet. Det er ubehageligt at have dragten på i længere tid oven vande. Jægeren koger ved den mindste aktivitet. Dragterne er meget besværlige at tage på, og det er umuligt at lade vandet, hvis man er iført den slags dragter. 

Beklædning: Regel nr. 1 Du må ikke blive våd!

Enhver, der begiver sig ud på strandjagt, eller tager båden på motorbådsjagt, bør efterleve denne regel. Der dør flere af kulde, end der drukner.

I gamle dage tog vi en ulden islandsk sweater på, når det var koldt og én mere, når det var rigtig koldt. Når kroppen bliver kold, så daler ydeevnen i hjerne og muskler betragtelig. Det kan være faretruende, men i hvert fald forsvinder lysten til at fortsætte jagten. I dag er der udviklet fantastisk effektive beklædningssystemer til ekstreme forhold. Samtidig er priserne på den slags beklædning faldende.

Det er næsten umuligt at fryse, hvis man anvender 3-lags beklædnings systemet: Svedtransporterende undertøj inderst – et varmt mellemlag – og et skalsystem yderst, der beskytter mod vand og blæst. Dette geniale system er som skabt til strandjægeren. Når jægeren roer skydeprammen ud og lægger lokkerne på plads, kommer han let til at svede. Når han er færdig og sidder klar i prammen, er han blevet fugtig af sved og kommer til at fryse. Hvem har ikke prøvet det med bomuldstøj inderst? I det geniale 3-lags system hjælper det svedtransporterende undertøj jægeren af med sveden. Systemet er udviklet af forskellige stoftyper, så man kan være aktiv uden at blive fugtig. Fugten er væk fra huden, og jægeren kommer ikke til at fryse. Mellemlaget giver varmen, og det yderste skallag tager regnbygen eller vinden.

Kaffen kan nydes i klarstilling foran lokkerne, og jagten er meget mere behagelig.

Livline og ”dødmandsknap”

Er man faldet overbord, gælder det om at komme ombord i prammen igen eller blive ved den flydende pram. Ved utallige strandjægerevents rundt i landet, er forskellige teknikker til at komme ombord i prammen afprøvet. Under øvelserne har det vist sig, at det kan være svært for en fuld påklædt strandjæger at indhente en drivende pram i vandet.

Det er sjældent, at prammen kæntrer ved overbordfald, og hvis det skulle ske, har de fleste pramme opdriftsmiddel og kan holde sig flydende. Problemet opstår, når jægeren er faldet overbord, og prammen driver for vind og strøm – og det går hurtigt! Nogle gange har det været umuligt for selv en ung og adræt jæger, at få fat i prammen igen.

Fra ”kajakverdenen” har strandjægere hentet ideen om en livline mellem mand og pram.

Lidt det samme gør sig gældende ved sejlads ved hjælp af motor. Der er tilfælde, hvor sejlere er faldet overbord, gledet på et glat dæk, fået ildebefindende eller overbalance. Båden er sejlet videre uden skipper. Heldigvis er der ikke mange havjægere, der vover sig alene ud på havet uden at have ”dødmandsknappen” aktiveret. Her beskrives de to sikkerhedsanordninger.

Livlinen

En simpel foranstaltning, der bedst kan beskrives som et stykke line, der er forsynet med hager i begge ender. Linen ”binder” skydeprammen og jægeren sammen. Livlinen skal nemt kunne hægtes af, hvis det er nødvendigt. Hvis jægeren falder overbord, vil prammen ikke drive af sted med vind og strøm, men forblive ved jægeren, så han kan komme op i prammen igen.

En livline kan laves med simple midler. Et stykke line, hvor der er splejset eller bundet en rustfri hage i hver ende er fin til formålet. Mange vælger at bruge elastiksnor, så linen ikke fylder så meget. Mange livliner er omkring 3 meter i længden.

Der kan også købes færdiglavede livliner, som anvendes på sejlbåde. Disse er lavet som en elastiksnor i en strømpe. De er lette, elastiske og filtrer ikke under brugen.

”Dødmandsknappen”

Systemet er en elektronisk stopkontakt eller relæ, der stopper motoren, når den bliver aktiveret.

”Dødmandsknappen” aktiveres ved at rykke en lille plastdims ud af kontakten, der så afbryder strømmen til motoren. De fleste påhængsmotorer har en sådan, der ofte er en rød plastspiral på halvanden meter med en hægte i enden. Bådføreren skal så sætte hægten på redningsvesten eller i et bælte under sejladsen. Ved overbordfald rykkes i snoren og kontakten afbryder strømmen til motoren.

Der fås ”dødmandsknapper” til alle typer motorer, og visse kontakttyper er elektroniske, trådløse og med akustisk alarm.      

Kommunikation til søs   

VHF-radioen er det normale kommunikationsværktøj til søs. Fastmonterede eller håndholdte. VHF-radioer kræver uddannelse, SRC certifikat og registreringsnummer. VHF-radioerne er meget stabile, men har begrænset rækkevidde, idet antennerne som hovedregel skal kunne ”se” hinanden, før der etableres kontakt. De moderne VHF-radioer har indbygget nødsender, der ved aktivering sender bådens position og nødsignal. Med VHF-radioen kan man kommunikere mellem skibe, fra skib til land, og til en mobiltelefon. Større både har altid disse radioer, og de ses også i mange havjagtbåde.

Mobiltelefonen er allemandseje, og langs kysterne er der god mobildækning. De er nemme at betjene, smarte og billige i drift, men mobiltelefoner er ikke særlig driftsikre til søs. Hvis man vælger mobilen, bør man have en powerbox eller mulighed for at oplade telefonen. En mobiltelefon bør bæres i en vandtæt boks eller pose under jagtturen. Husk at en SMS ikke bruger ret meget strøm og viser modtageren tidspunkt for afsendelse.

Nødsendere har længe været anvendt af de professionelle, men er nu også på markedet til lystsejlads. Der er flere forvirrende betegnelser: EPIRB, PLB, SART, AIS, SRC og MMSI. Systemerne udvikles hele tiden. Til brug på strand- eller havjagt er de personlige nødsendere – Personal Locator Beacon – aktuelle. Ved aktivering udsendes nødsignal på flere nødfrekvenser samtidig med den nødstedtes position og identitet. Nogle PLB’er udsender et kraftigt lys, og andre kan ses på Automatic Identifikation System – AIS. Læs om apparatet inden anskaffelse. Der er forskel på virkemåde, vandtæthed og krav til certifikat/tilladelse.       

Rigtig mange eftersøgninger til søs kunne undgås, hvis jægeren orienterede dem derhjemme om, hvor man er på jagt, og hvornår man påregner at komme tilbage. Det er overkommeligt at skrive en lap eller sende en SMS med oplysningerne.  At sende en SMS er smart, for den viser tidspunktet, kræver ikke meget strøm eller ret lang tids dækning for at komme igennem. Forestil jer at trækjægeren ikke er tilbage når mørket falder på, og de pårørende ikke ved besked om, at man bare lige skulle have aftentrækket med.  

Fartøjerne: Rettidig omhu kan redde dit liv

Fælles for al sejlads er, at fartøjet – uanset størrelse – skal være sødygtigt, vedligeholdt og i orden. Dernæst skal vejrudsigten studeres nøje inden sejladsen. Dette gælder især i jagtsæsonens måneder, hvor vejret er ustabilt og hurtigt kan skifte. Respektér at vejret kan sætte en stopper for din planlagte jagttur.

Motorbådsjagt

Motorbådsjagt er mange ting. Nogle jægere tager en hyggelig jagttur på havet, når jagtsæsonen på land er afsluttet, mens andre er dybt seriøse og kun driver denne jagtform. Derfor bliver mange forskellige fartøjer anvendt til motorbådsjagt. En mindre motorpram til de indenskærs farvande. En slank specialbygget havjagtbåd, der kan komme langt omkring på det åbne hav. Endelig kan der drives motorbådsjagt fra fiskejoller, kuttere og lystbåde, hvis de overholder lovens krav til hastighed. Sødygtige og vedligeholdte fartøjer er et ”must”, for til havs er der ikke lige en servicestation, hvor man kan få hjælp. Man kan heller ikke bare ”holde ind til siden” og vente på assistance. Her kommer et godt anker og et drivanker til sin ret. Hvert år ydes der assistance til adskillige sejlere, der bare er løbet tør for brændstof, så vær sikker på, at du også her er dækket tilstrækkeligt ind.

Kravle- og trækjagt fra pram

Her drives jagten på forholdsvis lavt vand og tæt på kysten. Jægeren kan dog komme langt omkring, hvis der bruges en motorbåd eller jagtbåd som trækkraft for prammen. Selvom prammene er mindre fartøjer, skal de være sødygtige og i orden. Ofte er prammene lavet synkefrie. Kravle- eller trækjægeren er for det meste alene på jagt, så det skal være muligt at komme ombord i prammen, hvis uheldet er ude, og man falder overbord. En stige eller trædeløkke fastgjort på prammen (en trædeløkke er et solidt stykke reb med en løkke til at sætte foden i, når man skal trække sig ombord fra vandet). Der bør også være en pøs, når man skal lade vandet, og således ikke behøver at læne sig ud over rælingen. Hvis der anvendes motor, skal der selvfølgelig være pagaj eller årer som alternativ fremdrift.

Husk, at hvis uheldet er ude og prammen kæntrer og bordfyldes, skal du undgå panik og blive ved båden. Chancerne for at blive set og reddet er fem gange større, når du ligger ved prammen eller kajakken. Sådan går det selvfølgelig ikke, men på havet er det en fordel at ”gå med livrem og seler” når det gælder sikkerhed!

Læs mere om strand- og havjagt

Knæk & bræk

John Friborg

Repræsentant for Danmarks Jægerforbund i Søsportens Sikkerhedsråd og tidligere formand – Danmarks Jægerforbunds Strand- og Havjagtudvalg.