Buejagt

Jagt med bue er på nogle måder ikke forskellig fra jagt med riffel, mens den på andre måder er helt anderledes:

• Hvis man med riffel er i stand til at skyde sikkert og præcist ud til 125 meter, dækker man et areal på cirka 49.000 kvadratmeter, eller knap 5 hektar.
• Hvis man sidder samme sted med en bue, kan man skyde sikkert og præcist ud til 20 meter og dækker et areal på cirka 1.250 kvadratmeter, eller knap 0,13 hektar, altså kun cirka 2,6 procent af riflens areal.

Denne forskel betyder naturligvis meget for den praktiske jagt. Men er dyret først tæt nok på, er der mange mekanismer, som er ens for de to jagtformer: fokus, åndedræt, aftræk mm. Hvis man udvikler sine evner ved buejagt, bliver man ofte en endnu bedre riffeljæger. I Danmark må alt vildt fra råvildt og nedad i størrelse skydes med bue.

Bue, pil og virkning

Der findes i grundtræk tre former for buer:

  - Den traditionelle og enkle langbue

  - Recurvebuen, som i store træk er en videreudvikling af langbuen

  - Compoundbuen, der benytter sig af en række teknikker og moderne materialer

Compoundbuen er langt den mest almindelige blandt buejægere. Den er kraftigere, hurtigere og mere præcis end de andre buetyper. Den skal altid tilpasses præcist til den enkelte skytte. Buens konstruktion gør, at man kun holder 20-40 procent af den egentlige trækvægt, når buen er fuldt trukket. Dermed er det meget nemmere at holde buen i ro i længere tid og gennemføre et sigtet skud.

Det er buen, der skyder, men pilen, der rammer. Pilens konstruktion og tilpasning til buen er derfor helt afgørende for, hvor præcist skuddet bliver. Pile er for det meste lavet af kulfiber, og deres flugt styres af fanerne.

Lige så effektiv som riffel

Selv om det er pilen, der rammer, er det spidsen, som dræber. En pil afskudt fra en compoundbue bevæger sig typisk med en fart på 60-100 meter i sekundet. En riffelkugle bevæger sig næsten 10 gange hurtigere. En pil med skærende spids dræber lige så godt som en riffelkugle, men på en helt anden måde:

• Riffelkuglen er designet til at afsætte mest mulig energi i dyret, hvor knusning og iturivning af væv – ofte ved gennemskud – skal sikre en hurtig død gennem chokeffekt og afblødning.
• Pilen afgiver stort set ingen energi i dyret. Drabet sker altså på en helt anden måde. Når pilen rammer, skærer jagtspidsen gennem skind og eventuelle knogler, inden den rammer dyrets vitale dele. Her skærer den alle blodkar over i en diameter på op til 5 cm. Gennemtrængningen sker med et ekstremt skarpt snit, og pilen passerer næsten altid hele vejen gennem dyret. Det store sår medfører massiv blødning. Ofte dør dyret i løbet af få sekunder, og det ses af og til, at det faktisk ikke når at opdage, at det blev ramt. Råvildt, som er ramt, udviser indimellem naturlig adfærd, som om det slet ikke er ramt. Spiser f.eks. videre indtil det mister bevidstheden og falder om. Tilsyneladende uden at registrere, at det er dødeligt ramt.

Kræver bestået buejagtprøve

Det kræver ikke nogen tilladelse at købe en bue, og der er ingen krav til opbevaring af den. Men før man må anvende en bue til jagt, skal man bestå en buejagtprøve. Forud for denne prøve skal man have bestået den almindelige jagtprøve, have gennemført et obligatorisk kursus i buejagt og have betalt sit jagttegn for det pågældende år.

Den teoretiske del af buejagtprøven består af 20 skriftlige spørgsmål. For at bestå må man maksimalt have to fejl. Efter bestået teoriprøve kan man gå op til den praktiske del af prøven.

Den praktiske del af prøven er en skydeprøve, hvor kandidaten skal ramme fem ud af seks vildtfigurer i lunge/hjerteregionen. Det skal ske under sikkerhedsmæssigt forsvarlig håndtering af buen. Se også bekendtgørelsen om jagttegn i lovhæftet.

Antallet af buejægere i Danmark er i vækst.

Læs mere om buejagt og hvordan man bliver buejæger HER