Elektronisk riffel- og elgskydebane
Danmarks Jægerforbund råder over 2 elektroniske riffelskydebaner (elgbaner), som kan bruges i forbindelse med Natur- og jagtstiaktiviteter.
De tidligere brugere af elgbanerne har været meget positive, da elgbanen er meget let at håndtere. Derfor håber vi, at flere kan få glæde af riffelbanerne.
Det er klart, at elgbanen først og fremmest skal tjene det formål, den er købt ind til - aktiviteter forbundet til Natur- og jagtsti. I ledige stunder kan den dog udlånes til regioner, kredse og lokale jagtforeninger.
Elgbanerne administreres af jagtsti-koordinatorerne i kreds 1 og 7. Kontakt den lokale koordinator, eller se mere om brug af banerne på kredsens egen hjemmeside.
De elektroniske skydebaner består af:
- 1 stk. Ecoaims riffel
- 1 stk. Ecoaims riffelskydeskive
- 1 stk. Ecoaims løbebane med elgskive
- Bærbar PC samt ekstra skærm
Ekstraudstyr:
- 2 stk. foldbare ALU pavilloner (3 x 3 m) m. 2 x 2 stk. sidevægge
- En 2000W-generator til brug ude i terrænet