Ordbog over jægerudtryk

Affange: Aflive anskudt vildt.

Afslået: Fugl, der har fældet svingfjerene og derfor er ude af stand til at flyve.

Andrik: Hanand

Anskudssted: Det sted, hvor et stykke vildt befinder sig, idet det bliver ramt af skuddet.

Anskyde: Ramme et stykke vildt uden at skuddet er dræbende.

Anstandjagt: Jagt, hvor jægeren fra en fast plads afventer vildtet. Bruges især i forbindelse med riffeljagt.

Apport: Kommando til hund, der skal hente nedlagt eller anskudt vildt.

Bagløb: Hårvildts bagben.

Bagpost: Anvist plads ved klap- eller drivjagt. Jægeren står bag driverkæden for at skyde vildt, der går bagud.

Bagskud: Skud afgivet til vildt, der er på vej væk fra jægeren.

Bast: Hudlag, der dækker gevir eller opsats, mens denne vokser frem.

Beslå: Parring.

Bestand: De tilstedeværende individer af en given (vildt-) art på et givet areal.

Bestandpleje: Del af vildtpleje, der retter sig direkte mod bestanden, fx i form af selektiv afskydning.

Biotop: Et område med et karakteristisk dyre- og planteliv, som gør det til et velegnet levested for en given (vildt-)art.

Bladet: Det primære træfområde på hårvildt, hvor hjerte og lunger rammes af skuddet.

Brunnakke: Pibeand.

Brunst: Parringstiden hos hårvildt.

Brække op: Åbne nedlagt, klovbærende vildt og tage indvoldene ud.

Bukkefeber: Psykisk reaktion på spænding under jagten. Giver sig blandt andet udslag i kraftig hjertebanken og rystelser (kaldes også jagtfeber).

Bukkelam: Råvildt af hankøn i det første leveår.

Bælg: Skind af pelsvildt.

Bæredygtig jagt: Udnyttelse af vildtbestande på en måde og i et omfang, der ikke medfører nedgang i den biologiske diversitet på langt sigt. Med bæredygtig jagt imødekommes nuværende og kommende generationers behov for biologisk mangfoldighed.

Bæreevne: Et terræns kapacitet til at rumme en vildtbestand.

Bøsse: Glatløbet skydevåben.

Choke: Trangboring.

Doublé: At nedlægge to stykker vildt i to på hinanden følgende skud – uden at geværet tages fra kinden mellem de to skud.

Drev: Hund, der følger hårvildt (typisk hare, ræv og råvildt), mens den giver hals.

Drilling: Gevær med tre løb, oftest to haglløb og et riffelløb.

Duemælk: Proteinholdig væske, der dannes i duens kro og anvendes til fodring af ungerne.

Dyrehave: Indhegnet område med bestand af en eller flere arter klovbærende vildt.

Dækhår: Det øverste hårlag.

Ender: Sprosser (se dette).

Engelske stående hunde: Stående hunderacer, der er fremavlet på De Britiske Øer.

Esse: Hjortevildt og harens græsning. Andet vildt fouragerer*.

Fald: 1) Ekskrementer. 2) Meget stor ankomst af trækfugle (især anvendt i forbindelse med skovsnepper).

Fangst (at give fangst): Aflivning af anskudt vildt.

Fangstskud: Skud, der afgives for at aflive anskudt vildt.

Farve: Rævens og sneppens blod.

Fauna: Dyreliv.

Fejning: Hjortevildt afskrabning af opsatsens/gevirets bast* mod træer/buske, inklusive efterfølgende duftmarkeringer.

Fiskeriterritoriet: Det område af havet, hvor Danmark har eneret til fiskeri. Anvendes i jagtlovgivningen som en afgrænsning i forbindelse med flere forhold.

Flyvende remise: Midlertidig remise*, dannet ved udsåning af vildtafgrøder, som kan gøre det ud for en vildtplantning.

Fod: Fodaftryk af vildt.

Forende: Dø (om vildt).

Forlægge: Partere vildt (især om klovbærende vildt).

Forlænget drægtighed: Det forhold, at fosterudviklingen hos visse hårvildtarter med brunst i sensommeren (blandt andre husmår, grævling og råvildt) går i stå i vintermånederne. Ungerne fødes derfor først om foråret.

Forløb: Hårvildtets forben.

Fouragere: Vildtets fødesøgning (bortset fra hjortevildt og hare, der esser).

Fuldskuffel: Dåhjort med fuldt udviklet gevir.

Fællesjagt: Organiseret jagt med et større antal deltagere.

Fært: Den lugt, som dyr og mennesker afgiver.

Gaffelbuk: Buk med to sprosser* på hver af opsatsens* to stænger.

Gehør: Råvildtets ører (sjældent brugt).

Gennemskud: Riffelkugle, der går tværs gennem vildtkroppen, hvilket tilstræbes.

Gevir: I jagtsproget benævnelsen for hovedprydelsen hos det store hjortevildt  (i Danmark kronhjort, dåhjort og sikahjort). Råbukkens gevir kaldes dens opsats*. Ordet trofæ* om gevir eller opsats bruges kun, efter at dyret er nedlagt.

Give fangst: Aflive.

Gnaver: Dyregruppe, der blandt andre omfatter bæver, bisamrotte, brun rotte og markmus (men ikke hare og kanin, der er støttetandede).

Gravjagt: Jagtform, hvor gravhunde eller terriere bruges til at jage (*sætte ud) ræve fra en naturgrav* eller en kunstgrav*.

Gravkompleks: System af gange i fx en naturlig rævegrav eller en kaninkoloni.

Gyvfugl: Sortand.

Habitat: En plante- eller dyrearts levested inden for biotopens* rammer.

Halse: I jagtsproget den korrekte betegnelse for at gø.

Halvskuffel: Ikke fuldt udviklet dåhjort.

Hetz: Hundens selvstændige forfølgelse af hjortevildt, som den enten affanger* eller stiller*.

Hind: Hunnen hos kronvildt og sikavildt.

Hjort: Hannen hos kronvildt, dåvildt og sikavildt.

Hochsitz: Skydetårn* eller skydestige*. Anvendes på dansk primært som betegnelse for skydestige, dvs. stigekonstruktion med stol til riffeljagt.

Hochstand: Skydestige* eller skydetårn*. Anvendes på dansk især som betegnelse for skydetårn, altså et fritstående tårn til riffeljagt.

Hubertus: Katolsk skytshelgen for jagten.

Hårvildt: Anvendes typisk om pattedyr, der jages. Bruges også mere specifikt om løbende vildt, der kan spises (hare, kanin og klovbærende vildt).

Islået: Drægtig.

Jagt: I Lov om jagt og vildtforvaltning defineres jagt som: ”Alle handlinger, der med egnet middel har til formål at efterstræbe vildt, uanset om der i forbindelse med jagten fanges eller nedlægges vildt”.

Jagtbart vildt: Vildt, der må nedlægges ifølge jagtloven.

Jagtberettiget: Person, der som ejer eller jagtlejer har jagtretten på et areal.

Jagtetikette: De uskrevne regler for god opførsel under jagt.

Jagtfeber: Psykisk reaktion på jagtlig spænding, der blandt andet medfører kraftig hjertebanken og rystelser (også kaldet bukkefeber).

Jagtherre: Den person, der har jagtretten på et areal.

Jagtjournal: Bog (eller computerprogram) hvor jægeren kan registrere sit jagtudbytte.

Jagtkonge: Jæger, der på en fællesjagt har nedlagt mest vildt.

Jagtkonsortium: Gruppe af personer, der har lejet et jagtareal sammen.

Jagtleder: Den person, der leder en fællesjagt*.

Jagtlejer: Person, der har lejet jagtretten på et givet areal.

Jagtmoral: Evne og vilj til at overholde jagtens skrevne og uskrevne regler.

Jagttryk: Den påvirkning, som jagt i form af afskydning og forstyrrelse har på en vildtbestand.

K-strategi: Livsstrategi hos visse vildtarter med stabile bestande, høj grad af specialisering, høj levealder og langsom formering (se også R-strategi).

Kaliber (haglvåben): Angives fra gammel tid efter det antal runde kugler, der kunne laves af et engelsk pund (545 gram) rent bly i den givne diameter.

Kaliber (riffel): Løbets indvendige diameter.

Kalv: Unge af kronvildt, dåvildt eller sikavildt.

Kastebuk: Råbuk, der om efteråret har mistet – kastet – årets opsats (som led i den årlige cyklus).

Kedeljagt: Jagtform, hvor et åbent areal omringes. Herefter bevæger jægerne og eventuelle klappere sig fra såtens yderpunkter ind mod dens centrum.

Keiler: Voksen vildsvineorne.

Klapjagt: Jagtform, hvor vildtet drives frem mod posterede jægere.

Knorte: Skovsneppens lyde i yngletiden beskrives med lydefterlignende ord som ”knorten” og ”pisten”.

Knæk og bræk: Hilsen som udtrykker ønske om et positivt udbytte for jægere og fiskere. Bruges i stedet for ”Held og lykke”, som ifølge traditionen bringer uheld.

Koble hunden: Sætte rem på jagthunden, så den ikke kan løbe frit.

Kok: Hannen hos hønsefugle og edderfugl.

Koloni: Adfærdsform, hvor visse dyr og fugle lever eller yngler tæt sammen. Kolonilevende danske vildtarter er fx kanin, råge og fiskehejre.

Kompensationsprincippet: Det forhold, at dødsårsager kan erstatte hinanden. Ændret (højere/lavere) dødelighed af en grund kompenseres af modsvarende ændret dødelighed af en anden grund.

Kontinentale, stående hunde: Stående hunderacer, der er fremavlet på det europæiske fastland (især Tyskland og Frankrig).

Korsræv: Ræv med mørk, korsformet aftegning på ryg og skuldre.

Kravlejagt: Jagtform på fiskeriterritoriet*, hvor jægeren i en lav, camoufleret pram arbejder sig på skudhold af ænder og gæs.

Kronvildtlav: Frivillig sammenslutning af ejendomme, som vil samarbejde om en bæredygtig forvaltning af kronvildt.

Krydssøg: Hundens afsøgning af terrænet i et dækkende siksak-mønster.

Kuglebane: Riffelprojektilets bane gennem luften på vej mod målet.

Kuglefang: Forhindring, fx en skråning eller lignende, der kan opfange et projektil (eller dele af et projektil) efter gennemskud eller forbiskud til et stykke vildt.

Kuld: Antallet af æg eller unger, der lægges/fødes samtidigt. Nogle vildtarter har flere kuld om året.

Kunstgrav: Menneskeskabt rævegrav, etableret med gravjagt* og regulering* af ræve for øje.

Lam: Ungen hos råvildt (henholdsvis rålam og bukkelam for de to køn) og muflon.

Lette: Om flyvende vildt: Flyver op, når en jæger eller hund nærmer sig.

Lokkejagt: Jagtform, hvor vildtet (fx råvildt og ræv) lokkes på skudhold med lyde.

Lunte: Rævens hale.

Løb: a) Benene hos klovbærende vildt. b) Den nederste del af hønsefugles ben. c) Geværets pibe.

Løfler: Harens ører. 

Markvildt: Vildt, der primært lever i det dyrkede agerland, især om hare og agerhøne.

Markvildtlav: Frivillig sammenslutning af ejendomme, der ønsker at samarbejde om en bæredygtig forvaltning af markvildtet*.

Monogami: Det forhold, at en han og en hun danner fast ynglepar.

Moseræv: Ræv med meget mørk farve.

Motorbådsjagt: Jagtform, hvor dykænder opsøges på havet og nedlægges, når de letter.

Myxomatose: Meget smitsom sygdom hos vildkanin.

Naturgrav: Gravkompleks* udgravet naturligt af ræv eller grævling.

Naturpleje: Plejetiltag, der skal medvirke til at sikre den biologiske værdi af forskellige naturtyper.

Nedlægge: Skyde vildt under jagt.

Oldenår: År med rigelig frugt fra bøg og eg. Ofte efter en varm og tør sommer.

Omsætning: Biologisk fagudtryk for udskiftningen af individer i en vildtbestand. Arter med stor omsætning i bestanden har ofte det største potentiale for bæredygtig jagtlig udnyttelse.

Opbrække - retteligt hedder det, brække vildt op: Tage hjortevildts indvolde ud.

Opdræt: Produktion af vildtyngel (gråand, fasan, agerhøne) til udsætning i naturen. Formålet er at øge den lokale, jagtbare vildtbestand.

Opfløj: Jagtudtryk for at fugle letter.

Opsats: Råbukkens gevir.

Parole: Jagtlederens* instruktion til jægerne på en selskabsjagt* før jagten går i gang.

Passe: Tage indvoldene ud af en hare.

Pelsvildt: Vildt, der kan jages for pelsens skyld. I Danmark: dyr af mårfamilien plus ræv, mårhund, vaskebjørn, bisamrotte og sumpbæver.

Pensel: Hårdusk ved penis hos hjortevildtarterne.

Penselfjer: Ufuldstændig håndsvingfjer på skovsneppen, som samtidig udgør jægerens trofæ. Findes hos alle hønsefugle og bekkasiner.

Perleand: Spidsand.

Piste: Skovsneppens lyde i yngletiden beskrives med lydefterlignende ord som ”knorten” og ”pisten”.

Polygami: Når en hun har flere hanner (polyandri) eller en han har flere hunner (polygyni). Se også monogami.

Population: Bestand af en (vildt-)art i et givet område.

Populationsdynamik: Udviklingen over tid i en population som følge af reproduktion, dødelighed, indvandring og udvandring.

Post: Tildelt plads på en selskabsjagt*.

Prædation: Dødelighed som følge af rovdyr.

Pürsch: Listejagt på klovbærende vildt.

R-strategi: Livsstrategi hos vildtarter med et kort liv, men en god tilpasningsevne til forskellige miljøer og en høj reproduktionsevne (se også K-strategi).

Rajgæs: De ”sorte” gæs af slægten Branta. I Danmark: Knortegås, bramgås og canadagås.

Ramler: Hanhare.

Randeffekt: Den gunstige påvirkning af vildtet, der som regel opnås, hvor flere landskabstyper eller landskabselementer støder op til hinanden.

Regulering: Skydning eller fældefangst af skadevoldende vildt efter reglerne i Bekendtgørelse om vildtskader.

Rejse: Om løbende vildt: Springe op, når en jæger eller hund nærmer sig.

Remise: Småplantning i agerlandet, anlagt for vildtets skyld.

Reproduktion: Formering.

Revir: Jagtterræn.

Rikochettering: Hagl eller projektil, der springer op efter at have ramt en hård overflade. Den videre bane herefter er ukontrolleret, så skud skal altid afgives med yderste varsomhed.

Rolletid: Rævens parringstid.

Rotte: Flok af vildsvin.

Rovdyr: Kødædende pattedyr.

Rudel: Flok af større hjortevildt (dog ikke råvildt).

RVHD: Meget smitsom sygdom hos vildkanin.

Schweiss: Hjortevildtets blod, når det har forladt dyrekroppen.

Schweisshund: Specialtrænet jagthund, der kan opspore anskudt eller trafikskadet vildt.

Seksender: Buk eller hjort med seks sprosser* på opsatsen eller geviret.

Selektiv afskydning: Målrettet afskydning af enkeltdyr i dårlig fysisk tilstand eller med egenskaber, som ikke ønskes i bestanden.

Selskabsjagt: Organiseret jagt med et større antal deltagere.

Sidde: Jagtsprog: Levende vildt ligger ikke, det sidder.

Skadevoldende vildt: Fugle eller pattedyr, hvis adfærd eller handlinger kan være til gene for mennesker.

Skrælning: Hjortevildt og muflons afskrabning af barken på træer med tænderne. Kan være en betydende vildtskade* i skovbruget.

Skudtegn: Den måde et stykke vildt reagerer på, når det rammes af skuddet.

Skydestige: Stigekonstruktion med stol til riffeljagt eller buejagt.

Skydetårn: Platform til riffeljagt eller buejagt.

Skørt: Hårdusk omkring råens kønsåbning.

Smalrå (smaldå/smalhind): Hundyr hos hjortevildtarterne i tiden fra det er udvokset, til det sætter lam/kalv første gang.

Snithår: Hårfragmenter, som er skudt over af projektilet ved dets ind- og udgang i vildtkroppen. Kan give oplysninger om, hvor på kroppen dyret er truffet.

Spejl: a) Hos hjortevildt: Den hvide/lyse aftegning under halen. b) Hos ænder: Karakteristisk, ofte metalskinnende aftegning på bagvingen (ofte et godt artskendetegn).

Spidsbuk: Råbuk med opsats, der kun består af to spidse stænger uden sprosser*. Mest udbredt hos helt unge og meget gamle dyr.

Spidshjort: Kronhjort/dåhjort/sikahjort med gevir, der kun består af to spidse stænger uden sprosser*. Typisk hjortens første gevir.

Spore: Kloagtig udvækst på nogle fugles bagfod. Særligt udpræget hos fasan.

Spring: Flok af råvildt.

Sprosse: Ende på opsats* eller gevir*. Traditionen foreskriver, at man skal kunne hænge et krudthorn på en sprosse, for at den anerkendes som en sådan.

Stand: Særlig adfærd hos stående hunde, som på den måde angiver, at der er vildt i terrænet.

Standvildt: Vildtarter, der forbliver i et bestemt område hele livet igennem.

Stangskudt: Fuglevildt, der er ramt i benene.

Strejfe: Pelse. Primært anvendt i forbindelse med aftagning af pelsen på ræv og mårdyr.

Støttetandede: Zoologisk orden, der i Danmark omfatter hare og vildkanin.

Støver: Hund til støverjagt*.

Støverjagt: Jagtform, hvor langsomtgående hunde arbejder på spor for at bringe vildtet – typisk råvildt, ræv og hare – frem til én eller nogle få jægere.

Sæde: Tydelig plads i bevoksning, hvor hare eller hjortevildt tilbringer dagtimerne.

Sætte: Jagtsprog for at føde. Hjortevildt og hare sætter deres afkom.

Sætter: Hunhare.

Såt: Afgrænset område, der afdrives samlet i forbindelse med en selskabsjagt*.

Terrænpleje: Forbedring af et områdes bæreevne* gennem målrettede tiltag såsom anlæg af fodermarker, remiser, vandhuller og lignende.

Trampejagt: Jagtform, der typisk drives af en enkelt eller nogle få jægere med koblet* hund. Udbyttet er det vildt, der rejser* foran jægerne.

Trofæ: Del af nedlagt vildt, som jægeren gemmer som minde. Det kan være skovsneppens penselfjer* eller bukkens opsats*.

Trykjagt: Selskabsjagt, typisk med riffel, hvor det tilstræbes ikke at skræmme vildtet, men blot ”trykke” det roligt ud af såten, uden brug af hund. Formålet er at kunne afgive sikre og eventuelt selektive* skud.

Trækgæst: Fugl, der i kortere eller længere tid opholder sig i et område i forbindelse med trækket mellem yngleplads og vinterkvarter.

Trækjagt: Jagt på fuglevildt, der fx trækker efter raste- eller fourageringspladser.

Tæve: Hunnen hos ræv, mårhund, ulv, hund og mink.

Udfarvet: En fugls fjerdragt, når den er kønsmoden.

Udvandring: Sammen med dødelighed* bestemmende for afgangen i en vildtbestand.

Underuld: Det inderste hårlag hos pattedyr.

Ungedødelighed: Dødeligheden blandt ikke-kønsmodne individer. Det er i denne aldersklasse, den største dødelighed findes.

Vegetation: Plantevæksten i et givet område.

Veksel: Hyppigt benyttet vildtsti.

Vildt: Alle arter af fritlevende pattedyr og fugle. Definitionen fremgår af Lov om jagt og vildtforvaltning.

Vildtbiologi: De biologiske forhold, der knytter sig til vildtarterne.

Vildtforvaltningsrådet: Rådgivende organ for miljøministeren i spørgsmål om jagt- og vildtforvaltning.

Vildtparade: Afsluttende samling efter selskabsjagt*, hvor dagens nedlagte vildt lægges frem til beskuelse.

Vildtpleje: Den samlede indsats for vildtet på en lokalitet i form af terrænpleje* og bestandpleje*.

Walking Up: Uformel jagtform, hvor få jagtdeltagere afsøger dele af terrænet ved at gå henover arealet med eller uden hund. 

Ynglebestand: Den bestand af yngledygtige individer, der er på et terræn i yngletiden, og som yngler eller kan erstatte ynglende individer, der forsvinder.

Yngledragt: Fuglenes fjerdragt i yngleperioden. For ændernes (andrikkernes) vedkommende anlægges yngledragten i sensommeren, hvorimod de i sommermånederne har en meget mere diskret fjerdragt.

Æse: Hjortevildts og hares fødeindtagelse. Benævnes også esse.

Økologi: Planters og dyrs forhold til hinanden og til det miljø, de eksisterer i. 

Ålekrage: Skarv