Pjecer og foldere
Her ser du et udvalg af de pjecer og foldere, som Danmarks Jægerforbund har på hundeområdet:
Temahæfte - HUND
Gratis uddrag af JÆGER 12/23. Læs her om Jægeren og jagthunden - det ubrydelige venskab, anskaffelse af hvalp, træning i jagtforeningen, test og prøver etc.
Ingen jagt uden hund
Inden man beslutter sig for at anskaffe sig en jagthund, kan det anbefales at gøre sig nogle overvejelser omkring det behov man har. Det er vigtigt, at den race man vælger passer til netop dette behov. Her tænkes især på de jagtmuligheder, man har, og den jagtform man ønsker at anvende hunden til. Samtidig er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i de forpligtelser, det indebærer at anskaffe sig en jagthund.
Vi har samlet en lang række gode råd om anskaffelse og træning, mv. i hæftet "Ingen jagt uden hund," som du kan se i en elektronisk udgave her:
Jagthundeuddannelsen
Der er brug for masser af entusiastiske jagthundeinstruktører derude, og du kan blive én af dem. Kurset består af i alt tre obligatoriske moduler, som kan suppleres af et antal tilvalgsmoduler og efteruddannelse.
Der er med andre ord masser af muligheder for at bygge ovenpå de færdigheder, du opøver på instruktørkurset.
For at sørge for at du ikke mister overblikket har vi samlet essensen af uddannelsesmuligheder indenfor jagthundenes verden i folderen, som kort og godt hedder "jagthundeuddannelsen."
Gravjagt i Danmark
For at sikre den fremtidige gravjagt i Danmarks har Danmarks Jægerforbund fokus på uddannelse af de gravsøgende hunde og deres ejere. Læs her om jægerforbundets landsdækkende netværk af indlæringssteder af gravsøgende hunde.
- Gravjagt i Danmark (download, til print og fold til tre-fløjet folder)
- Gravjagt i Danmark (download, til print)
Den første tid med hvalpen
DKK har i samarbejde med Agria og Royal Canin produceret et 68 siders langt magasin med gode råd til hvalpens første år i sit nye hjem.
Her kan du finde vejledning i alene hjemme træning, hundeadfærd, korrekt ernæring for hunde og en masse nyttig viden om hundens helbred og forebyggelse af sygdomme og farlige situationer. Læs magasinet her