Innovation og disruption

Innovation og disruption er et valgfrit modul af en varighed på 5 timer. Modulet kan afholdes i kredsene.

 

Formål og indhold

At sætte fokus på hvordan man griber de muligheder der opstår i jagtforeninger for at skabe udvikling, varetage jagten og jægernes lokale interesser samt bedre forretningsmuligheder.

Det handler også om, at skulle forberede deltagerne på at den verden vi lever i er under konstant forandring, og hvis vi forstår, at forberede os på det og måske også selv tænker i utraditionelle veje, vil vi kunne gøre en forskel og styrke vores sag.

Innovation er introduktion af nye eller markant forbedrede services og produkter, organisering, marketing, processer, etc.

Disruption handler om at afbryde, forstyrre og skabe sammenbrud i traditionelle services og produkter for at skabe nye forretninger og tilhørende markeder. Ofte er det knyttet til brug af ny teknologi, der radikalt ændrer og/eller overflødiggør nuværende produkter og forretningsmodeller.

 

Har du specielle ønsker til et lokalt kursus, kan du rette henvendelse til uddannelseskoordinatoren i din kreds.