Information om værelsesfløjen i Jagtens Hus
Når du besøger Jagtens Hus i forbindelse med møder, kurser eller arrangementer, er det muligt at booke overnatning i værelsesfløjen, Sortanden.
Sortanden består af ni værelser med to sovepladser, en i stueplan og en på hemsen. Derudover er der et handicapvenligt værelse med én soveplads. Alle værelser har eget toilet og bad.
Hvem kan leje værelser?
Værelsernes bruges i forbindelse med DJ-kurser og møder, hvor der er brug for en overnatning. Det kan både være i forbindelse med to-dags møder/kurser, eller hvis enkelte deltagere har langt til Jagtens Hus. Desuden har jagtforeninger under Danmarks Jægerforbund mulighed for overnatning, når de afholder arrangementer i Jagtens Hus.
Praktik information
- Det koster 500 kr. pr. overnatning at leje et værelse, hvis man er to personer på ét værelse er prisen 600 kr.
- Det er muligt at tjekke ind fra kl. 15:00, og udtjekning skal ske senest kl. 10:00.
- Det er ikke tilladt at medbringe hund eller andre husdyr.
- Der er sengelinned og to håndklæder pr. person til rådighed.
- Ved afrejse lægges sengelinned på gulvet sammen med brugte håndklæder.
- Der er adgang til uddannelseshuset indtil kl. 23:55 og igen fra kl. 06:00. Her er det muligt at lave en kop kaffe/te eller købe en sodavand/vand.
Forplejning
- Der er forplejning, hvis overnatning sker i forbindelse med kurser eller møder.
- Hvis en jagtforening lejer overnatningsfaciliteter til et arrangement med forplejning, vil kantinen og køkkenpersonale indgå i bookningen af værelser.
Hvis du vil booke en overnatning eller har spørgsmål kan du kontakte receptionen på 88 88 75 00.