Introduktion til tillidsmandsarbejdet i DJ

Dette kursus henvender sig til dig, der er tillidsmand i hovedbestyrelsen, kredsen, jægerrådet, jagtforeningen eller i et udvalg og er en introduktion til tillidsmandsarbejdet i Danmarks Jægerforbund.

Målgruppe: Hovedbestyrelsesmedlemmer, Hovedbestyrelses suppleanter, kredsformænd, kredsbestyrelsesmedlemmer, Jægerrådsformænd, Jægerrådsbestyrelsesmedlemmer, jagtforeningsformænd og udvalgsformænd.

Formål og indhold: I 2017 ønsker vi at gennemføre en række lokale uddannelsesaftener (4-6 på landsplan), hvor formålet er:

  • at introducere til Danmarks Jægerforbunds organisation, arbejdsfelter og de services der ydes fra administrationen. 
  • at medvirke til at sikre klarhed omkring DJ´s vision, mission, overordnede strategier og målsætninger, og rollefordelingen i forhold til dette.
  • at medvirke til en større sammenhængskraft i organisationsarbejdet, og styrke samarbejdet og synergien mellem tillidsfolk og administration samt få anskueliggjort værdierne.

Uddannelsesaftnerne gennemføres som forelæsninger og gruppearbejde, hvor forventninger til services fra administrationen blandt andet skal afdækkes.

Forberedelse: Udgangspunktet for kurset er kendskab til Jægerforbundets strategi, Natursyn og vedtægter. 

Undervisere: Claus Lind Christensen, Joan Brønnum Kvist, Jens Kjær, Michael Stevns og Niels Søndergaard.

Kursusleder: Niels Søndergaard

Du kan finde de planlagte kurser i vores kalender. Søg på Intro til tillidsmandsarbejdet her.

Er årets kurser afholdt eller endnu ikke oprettet kan du efterspørge mere information på kurser@jaegerne.dk, hvor vi forsøger at svare tilbage hurtigst muligt.