Strand- og havjagt

Strand- og havjagt er en jagtform, der er tilgængelig for alle, men det kræver noget grundviden inden du begiver dig ud. Det kan I få i dette kursus.

Jagt ved stranden og på havet er særdeles spændende og udfordrende for jægeren. Det omfattes af motorbådsjagt, kravlejagt og trækjagt. Motorbådsjagten er den opsøgende jagt til havs, som kræver et indgående kendskab til forholdene på havet.

Kravlejagt foregår på de lavvandede kystområder, og er havets pürschjagt efter ænder og gæs.

Trækjagt foregår med lokkeænder fra skjul eller fra en speciel trækpram, og hvor jagtobjekterne er trækkende ænder og gæs.

Lokale jagtforeninger eller kredse afholder efter behov kurser, der er målrettet strand- og havjagt. Kurserne sættes normalt op i lokale omgivelser, hvor der er adgang til pramme, grej og kendskab til lokale forhold. Indholdet er jagtformerne, lovgivningen, vildtet, teknik/udstyr, og ikke mindst sikkerhed til søs. Der er mulighed for at låne pramme, og praktisk jagt er ofte indeholdt i kurset.

Der vil komme mere information om kurset senere.

 

Opret et kursus i din jagtforening 

Har du specielle ønsker til et lokalt kursus, kan du rette henvendelse til Rådgivnings- og kursuafdelingen ved at skrive til kurser@jaegerne.dk

Link til prisoversigt for jagtforeninger

Herunder kan du se, om der pt. er nogle oprettede kurser.