Transport af ammunition og krudt (ADR)

ADR kap. 1.3 Transport af ammunition og krudt - special kursus for skytter og jægere henvender sig specielt til jægere og skytter, der skal transportere ammunition. Efter kurset vil man leve op til lovgivningen, således at man må transportere krudt og fænghætter i henhold til gældende regler og patroner i ubegrænsede mængder.

Oversigt over kurser i 2024 - Der er pt. ingen aktuelle kurser.

Målgruppe: Hvad de færreste jægere og skytter er opmærksomme på, det er, at reglerne for transport af farligt gods også gælder vores ammunition. Som reglerne er i dag, må man kun som privatperson transportere ammunition, der er pakket til detailsalg og beregnet til eget personlige brug. Det vil sige, at det kræver et kursus, hvis man transporterer ammunition for andre eller for f. eks foreningen, da man så er omfattet af transportreglerne for erhverv. 

Indhold: Kurset er nøje afstemt i henhold til gældende lovgivning og indeholder bl.a. følgende emner: 

  • Hvad er omfattet af farligt gods lovgivningen 
  • Ansvar 
  • Identifikation af farligt gods 
  • Undtagelser og frimængder 
  • Transportdokumentation samt øvrig krævet dokumentation 
  • Emballering og sammenpakning 
  • Afmærkning og påskrifter 
  • Af- og pålæsning, håndtering, stuvning og adskillelse m.m. 
  • Forholdsregler ved uheld og hændelser 
  • Sikring af farligt gods 
  • Specielt fokus på transport af ammunition 
  • Afsluttende prøve - udstedelse af uddannelsesbevis 


Deltagerantal: Maks. 16 deltagere. 

Pris: For lokalforeninger i Danmarks Jægerforbund er prisen kr. 9.500,-. Prisen er inkl. undervisning for op til maks. 16 personer, materialer samt honorar og kørsel til underviser. Der fremsendes faktura til jagtforeningen efter kurset er afholdt. 

Afbestillingsregler: Kurset kan afmeldes op til 14 dage før kursus start uden beregning. 

Sted: Lokal jagtforening 

Praktisk: Kurset tilbydes eksklusivt til Danmarks Jægerforbunds lokalforeninger, som selv er ansvarlige for at finde lokale og deltagere til kurset. Lokalet skal være velegnet, opvarmet og røgfrit, indeholde borde og stole til alle deltagere samt have en projektor. Deltagerne skal kunne se underviserens præsentation på et lærred eller en hvid væg. Kurset afholdes på fastlagte datoer kl. 17-21. Efter bestået kursus uddeler underviseren kursus bevis. Deltageren skal medbringe lommeregner. 

For nærmere praktisk information og afholdelse af kursus kontaktes sekretær, uddannelse Lone Østergaard på telefon 8888 7531 eller pr. mail loe@jaegerne.dk

Undervisere: Eksternt konsulentfirma 

Kursusleder: Lars Thune Andersen, Våbenkonsulent/Sektionsleder