Vildtfarserede forårsløg

Antal personer: 4 prs.
Ingredienser: 400 g hakket vildtfars 200 g hakket gris 1 æg til farsen 1,5 dl havregryn 1,5 dl mælk 1,5 tsk. salt
Lidt friskkværnet peber Smør og olie 4-6 stk. forårsløg Bagepapir Rasp til panering Æg til panering

Fremgangsmåde:

Rødvinssauce:

  1. Rør det hakkede vildtkød og svinekød sammen med salt og peber, lad det stå og trække på køl i ca. 10 minutter, rør derefter havregryn og æg i farsen.
  2. Til sidst tilsættes mælken. Der kommes mælk i, til farsen har en passende konsistens. Man skal ikke nødvendigvis bruge al mælken.
  3. Rens forårsløgene, rodtrådene skæres af, og toppen renskæres. Kog forårsløgene møre i letsaltet vand i cirka 8-10 minutter. Herefter tages de op og afkøles let.
  4. Find bagepapir, og stil en bakke klar med rasp og en bakke med sammenpisket æg.
  5. Fordel farsen i lige så mange portioner, som der er forårsløg.
  6. Hver farsportion formes på et stykke bagepapir til en firkant på længde med løgene, og et forårsløg lægges oven på hver portion.
  7. Farsen skal nu ved hjælp af bagepapiret formes rundt om forårsløget, så man har en pølse med det vildtfarserede forårsløg i midten og bagepapir udenom.
  8. Den færdige „pølse“ ombindes i enderne af papiret og koges i en pande med lidt vand i ca. fem minutter, hvor de flittigt vendes.
  9. Efter de er kogt, pakkes de ud og „trilles“ først en tur i æggemassen og derefter en tur i raspen. Når de alle er klar, skal de steges på en pande med en blanding af RIGELIGT smør og lidt olie. De steges ca. 10-15 minutter ved jævn varme, mens de hyppigt vendes, så de forbliver runde og stegt flot ensartede gyldentbrune.

Servering:

De stegte vildtfarserede forårsløg serveres med salat eller kogte grønsager, gerne med hvide kartofler og smørsauce.

Velbekomme

Finn Kallesø Sørensen, Vildtkokken