Tournedos af hjotemørbrad med gorgonzolasauce

TOURNEDOSaf hjortevildt er en rigtig lækker menu på denne årstid, og så er den forholdsvis hurtig at lave. Det kræver blot en rygfilet eller mørbrad og lidt fingersnilde. Tournedos udskæres normalt af mørbrad, men rygfileten er så mør, at den sagtens kan anvendes. Kødet afpudses og skæres ud i tre-fire cm tykke skiver. Skiverne vendes på højkant og trykkes let. Herefter rulles der en skive bacon omkring siden på hver tournedos. Baconskiverne fastholdes ved, at man enten stikker en tandstikker igennem eller ombinder tournedoserne med kødsnor. Husk at fjerne tandstikker eller snor før servering.

Antal personer: 4 prs.
8 skiver mørbrad eller rygfilet 1 bundt bredbladet persille u./stilke 8 tynde skiver bacon 1 spsk. smør Salt og peber
2 dl grønsagsbouillon 150 g gorgonzola 1 dl fløde Tandstikkere eller kødsnor DU

Fremgangsmåde:

  1. Tør kødet og tryk kødstykkerne let.
  2. Læg en skive bacon om hver og hold det sammen med kødsnor eller tandstikkere.
  3. Brun de klargjorte tournedoser i smør på en hed pande. Skru ned for varmen og lad dem stege yderligere nogle få minutter på hver side. Krydr med salt og peber.
  4. Kødet bør ved serveringen have en smuk rosa farve og en kernetemperatur på ca. 60 grader.

Sauce:

  1. Kog bouillonen op, kom osten i, og kog for svagt blus. Rør af og til, til osten er smeltet.
  2. Tilsæt fløde, kog igennem og smag til med salt og peber.

 

Servering:

Retten serveres med hvide stegte kartofler eller pasta, gerne med stegte svampe og en salat eller årstidens friske grønsager.

Velbekomme

Finn Kallesø Sørensen