Hjortelever i flødesauce
Antal personer: 4 prs.
250 g renset hjortelever i strimler
Lidt mel
1 løg
75 g kogt skinke
50 g syltede agurker
2 tsk. dijonsennep
3 dl cremefløde
Smør
Salt og peber
Fremgangsmåde:
- Kom lidt mel i en plastpose, og ryst det sammen med lidt salt, peber og leverstrimlerne, til leveren er dækket af mel. Leverstrimlerne tages op af melet.
- Skær løget i strimler, rens og del champignoner i fire, skær skinken og agurkerne i strimler.
- Svits løg og champignoner ganske let i smør, uden at det tager farve, og tag det op.
- Brun leverstrimlerne gyldne i rigeligt smør, tilsæt fløde og sennep, kog til saucen tykner.
- Tilsæt løg og champignon, og lad det trække et par minutter. Rør skinke- og agurkestrimlerne i lige før servering. Smag retten til med salt og peber.
Servering:
Retten serveres med kartofler, ris eller pasta. Gerne sammen med en lækker salat. Lever fra unge dyr passer godt til denne opskrift. Vildtlever med smagstilsætning af sennep og agurk er en klassisk, men for mange overraskende, sammensætning og værd at prøve.
Velbekomme
Finn Kallesø Sørensen, Vildtkokken