Helstegte dyrehjerter med persillesmør
Antal personer: 4 prs.
4 hjerter fra råvildt
Salt og peber
Smør
Ufarvet bomuldssnor
Fyld:
Ca. 50 g blødt smør
1 bundt persille
Salt og peber
1 dl. piskefløde
1 terning grønsagsbouillon
Lidt maizena til jævning
Fremgangsmåde:
- Skær hjerterne fri for årestammer, skyl dem grundigt for blod, og tør dem godt.
- Nip persillen fri for grove stilke, og skyl grundigt. Bland den med smør, salt og peber, og fyld persillesmørret i hjerterne. Ombind hjerterne med ufarvet bomuldssnor, så de holder faconen.
- Lad smørret bruse godt af i en gryde og brun hjerterne heri på alle sider. Tilsæt vand, så de dækkes, samt bouillonterningen. Læg låg på, og lad hjerterne stege i ca. 45 minutter for svag varme. Stik i dem med en nål eller en urtekniv – den skal gå nemt i
gennem. Gør den ikke det, er de ikke møre og skal derfor stege lidt længere. - Tag hjerterne op, fjern snoren, og hold dem varme under stanniol i et varmt fad.
- Kom fløden i gryden, og lad skyen koge let ind ved god varme uden låg.
- Jævn med lidt maizena rørt op i lidt koldt vand. Smag til med salt og peber.
Servering:
Skær hjerterne i tykke, skrå skiver, kom eventuelt lidt af sovsen over, så ser de knapt så tørre ud. Retten serveres med hvide kartofler, kartoffelmos eller løse ris. Persillefyldet kan med fordel tilsættes lidt finthakkede svampe.
Velbekomme
Finn Kallesø Sørensen, Vildtkokken