Frikassé af hjortebryst

Antal personer: 4 prs.
1 kg. bryst uden ben, 1½ - 2 kg med ben 2 gulerødder 2 løg 1 porre ½ knoldselleri
2 laurbærblade 10 hvide peberkorn 2½ dl fløde Maizena eller smørbolle til jævning

Fremgangsmåde:

  1. Læg kødet i en gryde. Hæld så meget vand ved, at det dækkes.
  2. Kog op, hæld vandet fra, og skyl kødet i koldt vand. Vask gryden, og læg kødet tilbage. Hæld nyt vand på, kog det op, og skum af.
  3. Læg grønsager og krydderier i gryden, og lad kødet simre under låg i 1½ - 2 timer, til det er helt mørt.
  4. Tag kød og grønsager op, pil kødet fra benene, og skær det i firkanter på ca. 2 x 2 cm. Grønsagerne skæres i grove tern.
  5. Hæld fløden ved, og lad suppen koge op. Jævn det med maizena eller en smørbolle.
  6. Smag saucen til med salt og peber.
  7. Kom kød og grønsager forsigtigt i saucen igen.

Servering:
Den færdige frikassé serveres med nye kartofler og friskhakket persille. Friske grønne asparges passer godt til retten.

Velbekomme

Finn Kallesø Sørensen, Vildtkokken