Chili con carne med vildt og chokolade

Chili con carne er sikkert en af verdens mest kendte simrerettter. Den er fremragende lavet på hakket vildtkød eller kød skåret i bittesmå kvadrater. Her er den også tilført andre små variationer. Du vælger selvfølgelig selv, hvor ”hot”, du vil have den, altså hvor stærk retten skal være, ved at tilføre for eksempel ekstra chili. Retten er perfekt som gemmemad til dagen efter, hvor den absolut ikke er blevet ringere. Her tilberedt med vildtkød og serveret på en lun tortilla.

Antal personer: 4 prs.
Ingredienser: 600 g hakket vildtkød eller vildtkød skåret i fine tern 150 g bacon i tern Lidt olie 1 løg 2 fed hvidløg 1 stk. stødt spidskommen 1 tsk. paprika 1 tsk. røget paprika 1/4-1/2 rød chili 1 kanelstang
2 dåser hakkede flåede tomater 2 spsk. tomatpure 1 grønsagsbouillonterning 2 dåser røde kidneybønner 25 g mørk chokolade, 70-80 % Salt og peber ---------------- Topping: Creme fraiche, 18 % Lidt revet chokolade Revet ost

Det optimale resultat:

Sørg for at få alt det skåret bort fra kødet, der er blevet blodigt i forbindelse med skuddet, da dette kød ikke er egnet i retterne.

Fremgangsmåde:

  1. Løg og hvidløg hakkes fint og stilles til side.
  2. Kom en anelse olie i en gryde, og brun bacon af heri, tilsæt vildtkødet, og svits det med.
  3. Når kødet er brunet, tilsættes det hakkede løg, som svitses med sammen med hvidløg.
  4. Tilsæt kommen, paprika, kanelstangen og tomatpure. Vend det godt sammen over varmen.
  5. Til sidst tilsættes hakket chili, de flåede tomater, bouillonterningen og bønnerne inkl. væden fra dåsen.
  6. Lad retten stå og simre i ca. 30 minutter.
  7. Tilsæt til sidst chokoladen, som skal smelte i retten under omrøring. Retten smages nu til med salt og peber.

Servering:

Retten kan serveres med ris eller blot brød og salat. Som tilbehør er nachos med smeltet ost også perfekt, eller retten kan serveres i en tortilla med salat.