Vårrulle med vildfuglebryst og nudler
Vildt er ikke længere forbeholdt de dyre restauranter. Nu kan du selv lave de lækreste retter til en rimelig pris. Har man ikke selv adgang til vildt, så kan det i dag købes ferskt eller frossent hos de fleste fiske- og vildthandlere – ligeledes har mange supermarkeder også vildt i deres sortiment. Det er heller ikke kun de dyre udskæringer, man bør anvende; en vildthakkebøf eller gryderet med vildtkød er også fornemt på en hverdag. Under alle omstændigheder signalerer vildtretter dog, at vi tænder stearinlysene og sætter os tæt sammen omkring gryden – det giver hygge og nærvær. Traditionelt serveres flødesauce og waldorfsalat til vildt. Men da vildt typisk er mørkt og kraftigt i smagen, vil det også gå godt i spænd med meget andet. Det kunne for eksempel være syrligt tilbehør som sprøde æblebåde i en olivenoliedressing med fransk sennep og citronsaft, smørstegte brombær eller kirsebær med balsamico.
Fremgangsmåde:
- Læg nudlerne i blød i koldt vand, til de er bløde.
- Skær brystkødet og løgene i strimler, brun det i olie i en passende gryde.
- Krydr med salt og peber.
- Bland derefter kødet og løgene med osten og nudlerne.
- Læg blandingen i pandekagerne, buk kanterne ind og rul dem fra den anden side, så rullerne har lukkede ender. Pensl kanterne med æggeblomme, så de holder sammen.
- Steg forsigtigt i en dyb pande med rigeligt olie, så de nærmest bliver friturestegt.
Servering:
Server de varme forårsruller med soja, lækker salat og ris.
Velbekomme
Finn Kallesø Sørensen, Vildtkokken