Langtidsstegte vildænder med kartoffel- og æblerøsti

Antal personer: 4 prs.
Ingredienser: 2-4 plukkede vildænder Salt og peber Lidt olie 1 dl grønsagsbouillon pr. fugl Saft af 1 appelsin 1 appelsin Fløde
Stegepose ---------------- Kartoffel- og æblerøsti: 650 g skrællede kartofler 1-2 æbler En anelse timian Lidt smør og olie Salt og peber

Fremgangsmåde:

  1. Klargør ænderne, skyl dem i koldt vand, og tør dem godt med køkkenrulle.
  2. Gnid dem med salt og peber.
  3. Varm olien i en tykbundet gryde, og brun fuglene heri på alle sider.
  4. Kom de brunede fugle i en stegepose, vask appelsinen, og skær den i skiver. Kom skiverne i stegeposen ved Stegeposen med hele herligheden steges i ovnen ved 125 grader i ca. tre timer.
  5. Fjern ænderne fra posen, og hold dem varme. Sigt skyen fra stegeposen over i en gryde, og hæld lidt fløde i skyen. Jævn med maizena til en passende konsistens, og smag det til med salt og peber, eventuelt yderligere appelsinsaft kan tilsættes i saucen. Imens fuglene steger, gøres resten klar.

Kartoffel- og æblerøsti:

  1. Skræl kartofler og æbler, riv begge dele groft, og bland det godt. Læg blandingen på et rent viskestykke, og pres al saften ud af den.
  2. Varm lidt smør og olie op på en teflonpande, og kom den revne masse derpå. Pres den flad som en tyk pandekage.
  3. Vend røstien forsigtigt ved at lægge/vippe den over på en tallerken, læg panden (uden fedtstof) på hovedet ovenpå, og vend røstien. Lidt nyt fedtstof kommes ved.
  4. Røstien steges ca. 10-15 minutter på hver side, eller til den er færdig; smag på den, og tjek.

Servering:

Ænderne parteres i to til fire dele eller serveres som halve fugle. Server retten med den stegte røsti, skåret ud som lagkage, med saucen til. Server en frisk salat til. Retten pyntes med lidt friske krydderurter.

Velbekomme

Finn Kallesø Sørensen, Vildtkokken