Hotpot med fasan

SIMREMAD ER BLEVET et hit igen i efterårs- og vintermånederne. En hot pot som denne kan kombineres alt efter fantasi. Alle slags fugle og andet vildt kan anvendes, ligesom alle typer grønsager og krydderier kan bruges. Om retten skal være stærk eller sød er helt op til den, som kreerer retten; kun fantasien sætter grænser. Til denne hot pot er der brugt fasan.

Antal personer: 4 prs.
Ingredienser: 2 fasaner 2 fed hvidløg 4-5 spsk. mel 2 spsk. tomatpuré Lidt olie 1 spsk. soja 2 gulerødder 1,5 dl rødvin
2 persillerødder ½ bundt frisk timian 1 pastinak 1 spsk. balsamico 1 rød peber 5 dl grønsagsbouillon 2 rødløg Evt. lidt maizena Lidt bredbladet persille

Fremgangsmåde:

  1. Rengør fasanerne, og del dem i kvarte. Vend stykkerne i mel. Brun dem lidt efter lidt på alle sider i varm olie på en stegepande. Læg de brunede fasanstykker i en skål, og sæt den til side.
  2. Skræl gulerødder, pastinak og persillerødder, og skær dem i stave. Rens peberfrugterne, og skær dem i lidt større stykker. Pil, og hak hvidløg og rødløg fint.
  3. Opvarm lidt olie i en gryde. Svits hvidløg og rødløg uden at de tager farve, og tilsæt tomatpuré og vin. Lad det koge i nogle minutter.
  4. Læg fasanstykkerne og grønsagerne i gryden. Kom timian, balsamico, soja og grønsagsbouillon ved.
  5. Lad retten småsimre under låg, til kødet er mørt. Lår skal have lidt længere tid end brystkød, som skal have ca. 45 minutter, mens lår skal have ca. en time eller mere.
  6. Jævn evt. stegeskyen med lidt maizena, hvis den er for tynd.

Servering:

Den rygende varme hot pot serveres med kartoffelmos samt evt. tyttebærsyltetøj, syltede asier eller rødbeder. Pynt retten med lidt bredbladet persille.

Velbekomme

Finn Kallesø Sørensen, Vildtkokken