Gråænder med lynstegte dadler, tranebær og æble
Antal personer: 4 prs.
Ingredienser:
2 store gråænder
Lidt olie
2½ dl fløde
4 dl grønsagsbouillon
Salt og peber
----------------
Lynstegte dadler:
8-12 friske dadler
1 spsk. smør
1 spsk. rapsolie
2 røde æbler
100 g frosne optøede tranebær
Salt og peber
----------------
Portvinssky:
4 dl stegesky
½ dl portvin
1 tsk. sukker
1 spsk. smør
Maizena
Salt og peber
Fremgangsmåde:
Stegte gråænder:
- Klargør, og del hver fugl i fire stykker, skær ryg og hals fra.
- Brun stykkerne gyldne i hed olie i en tykbundet gryde, smid herefter fedtstoffet væk fra de brunede fugle. Krydr stykkerne godt med salt og peber, og spæd op med fløde og bouillon.
- Steg andestykkerne ved middel varme under låg, til kødet er mørt. Husk lårene skal have lidt længere stegetid end brystkødet, ca. en time til halvanden.
Lynstegte dadler:
Laves kort før servering
- Klargør dadlerne ved at fjerne stenene, skær dem derefter i strimler.
- Æblerne skæres i tynde både, de skal ikke skrælles.
- Varm smør og olie på en stegepande, det skal være godt varmt, men må ikke brune. Svits æblebådene og tranebærrene i ca. et minut.
- Tag panden af varmen, og vend forsigtigt dadlerne sammen med æbler og tranebær. Smag det til med salt og peber, hvorefter der er klar til servering
Portvinssky:
- Hæld stegeskyen fra ænderne gennem en sigte og tilbage i gryden.
- Portvin og sukker tilsættes, og det jævnes efter opkog ganske let med maizena.
- Smag skyen til med salt og peber. Lige inden servering piskes smørret i skyen.
Servering:
Ænderne serveres på fad eller tallerken med de lynstegte dadler, æble og tranebær. Pyntes med krydderurter, eventuelt bredbladet persille, kan serveres med kogte aspargeskartofler.
Velbekomme
Finn Kallesø Sørensen, Vildtkokken