Edderfuglebryst med kaffesauce

HER ER EN opskrift på edderfuglebryst serveret med en nem, hurtig og lækker sauce. Hvor „hot“ saucen skal være, justerer man selv med mængden af chili. Saucen kan laves i god tid, hvis man har brug for det.

4 stk. edderfuglebryst af unge fugle Salt og peber Lidt olie - Sauce: 2 ds. hakkede tomater 4 spsk. ketchup Lidt chili
2 fed hvidløg Frisk ingefær 4 spsk. olie 1 tsk. stødt nellike 1 spsk. Nescafé 1 rød peber Hakket koriander eller persille

Fremgangsmåde:

Sauce:

  1. Hak hvidløgene, og riv ingefæren fint. Skær peberfrugten i tynde strimler, og svits alle tre dele i olien i et par minutter.
  2. Kom krydderier og kaffe i, og svits det
    hele videre i et minut. Tilsæt tomat, ketchup og chili (pas på med mængden af sidstnævnte), og lad saucen koge i 5-10 minutter, til den er tæt og kraftig. Smag til med salt, peber og evt. mere chili.

Edderfuglebryst:

  1. Dup kødet tørt med køkkenrulle, og skær hvert stykke i to-tre mindre stykker.
  2. Krydr med salt og peber, og steg stykkerne i tre-fire minutter på hver side alt efter tykkelse.

Servering:

Serveres med nudler, pasta eller ris. Gerne med salat og brød til. Ananas og avocado i salaten egner sig godt til denne ret. Ligeledes gør en lækker salsa. Anret kødet med det valgte tilbehør, kom lidt af saucen over, og servér resten af saucen ved siden af. Giv retten et drys af det hakkede grønt.


Velbekomme

Finn Kallesø Sørensen, Vildtkokken